Sider

onsdag den 28. august 2013

Du bliver hvad du spiser - Beslutninger #2

Tak for de søde opmuntringer til mit indlæg om beslutningen om at ville være rask!
Det er ikke nogen kortsigtet beslutning, og en som sætter ind på rigtig mange områder af mit liv. Men jeg er startet med de basale.
Og jeg har derfor startet en kostomlægning. Ikke fordi jeg har spist så pokkers usundt, men fordi der åbenbart skal mere til end som så. Det er ikke en slankekur. Det er bare en sidegevinst. Jeg har læst undersøgelser på nettet som handler om forbindelsen mellem stress og depression og så bestemte fødevarer. Især er der atter bud efter "det hvide" altså pasta, brød, ris osv - også i de grove udgaver. Som jeg har skrevet om mange gange før, så har jeg ud over dette et mavemæssigt problem med nogen af disse fødevarer. Så nu må det altså være slut!


Jeg har bestemt mig til at jeg ikke længere kan lade være. Jeg bliver nødt til at gøre alt hvad der kan hjælpe mig tilbage til raskhed! Så nu spiser jeg grønt! Især kål og broccoli skulle have en fantastisk effekt. Så de får fuldskrue. Ikke mere brød og andet kornagtigt! Nej nu er det squashpasta og salater af de lækreste slags. Jeg spiser grøntsager, sunde smoothiues, masser af kød og nødder og mælke produkter.
 Jeg har lagt om i ca 3 uger. I morgen skal jeg på vægten - bare for at betragte min sidegevinst. men jeg kan sagtens mærke på min krop at der sker noget. Jeg har ikke "gravid-mave" i tide og utide - og jeg har det generelt bedre i kroppen. Især på fordøjelsen kan jeg mærke det.
Om jeg følger en bestemt kur? ikke rigtig. Jeg følger lidt to...
"The Abs Diet" er en bog jeg tidlgere har haft virkelig fine resultater med. Der er madplan, videnskabelige forklaringer på hvad der virker og et godt træningsprogram (som jeg skriver om en anden gang).
Og så er jeg nok lidt på det der LCHF - fordi det virker for mig.  Men jeg er ikke rigtig på noget af det helt. For jeg spiser mælkeprodukter og især Skyr, og det er vist ikke sådan helt med i kuren. Men det virker for mig og det er jo det vigtigste. Og jeg tror altså at det virker på hovedet. At når kroppen optimeres bliver det lettere at styre hovedet.
Velbekomme
Solhilsner
Stine

3 kommentarer:

  1. Dejligt at hører du har motivationen til det. Det er et stort skridt. Ingen tvivl om at det kan hjælpe når kroppen fungere. Pøj pøj med det videre forløb - glæder mig da til at hører om det også har effekt på vægten.

    SvarSlet
  2. Held og lykke med det hele.Er sikker på det nok skal hjælpe dig:0)

    SvarSlet
  3. Kære Stine
    Tak for hyggeligt besøg i går - dejligt at se dig og at du har energi og mod på at tage nogle store skridt fremad og at det går den rigtige vej både udadtil og indeni. Vi må ses snart igen - du er altid velkommen her :-)
    Bedste tanker fra Christine*

    SvarSlet

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!