En af de skønne elever jeg netop har sendt ud i verden, var helt speciel for mig... Julie... min solskinshistorie, om en pige med umulige drømme - som blev mulige fordi hun turde tro på dem... og jeg skubbede kun ganske lidt...
Jeg kunne rigtig godt lide Julie... I starten af skoleåret havde hun spurgt mig om jeg ikke ville strikke et par stribede strømper til hende... jeg havde glemt alt om det, indtil jeg fik lyst til at give hende en lille ting, hun kunne have og tænke på mig...
Så jeg strikkede disse til hende... Og hun blev meget glad...
Hvor sød en tanke:-) Ligner bolche-sokker- MUMS...
SvarSletDu er da den sødeste lærer EVER! Og strømperne er fine :-)
SvarSlettak! Julie er jo ikke hvem som helst, kan I hører... Måske skulle man lave flere strømper, der mindede om slik??
SvarSletDejlig lille solskinshistorie ;-)
SvarSlet