fredag den 11. april 2014

Om at få lige det man beder om

Sidst jeg skrev, var jeg på nippet til at opgive. Opgive drømmen. Fordi jeg sad fast!
Og jeg håbede på er mirakel.

Nogen gange skal man stille spørgsmålet højt, før universet kan svarer på det - kender su det? At når du definerer dine mål højt eller siger dem til nogen andre, så har du lettere ved at nå dem?
Jeg tror ikke kun det er fordi vi selv er mere opsatte på at nå dem, for ikke at tabe ansigt, når vi nu har sagt at det er det vi vil.
Jeg tror universet hører os. Jeg tror der er magter der kan hjælpe os, hvis vi beder om det. Måske er det en udefra kommende magt, måske indstiller vi os selv, som fint følende magneter til at får det vi nu ved at vi ønsker os.

Sidste uge snakkede jeg længe med min dejlige Bamse om, hvad det var der stod mellem mig og succes med det her firma værk. Naturligvis var der en masse praktisk med økonomi og dagpenge og den slags. Men først og fremmest handlede det om at jeg godt vidste hvad jeg ville sælge og hvordan det skulle være, jeg vidste endda også til hvem. Men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle dem det... Og det var hele problemet. Så jeg sagde højt - tak for det -"Jeg ville ønske jeg kendte nogen der kunne fortælle mig hvordan jeg kommer i kontakt med de her mennesker og som kunne fortælle mig hvordan jeg skulle gå til dem (e-mail, telefon, personligt fremmøde...)"
Og vupti... samme aften, til kursus i Viborg Erhvervsforening.... Der stod Lise-Lotte. Og hun kunne lige præcis det. Udover en masse andre vigtige ting hun lærte mig den aften, så kunne hun også det. Og jeg har møde med hende lige om lidt! Så fedt! Jeg glæder mig til at blive klogere. Jeg er ikke god til at stå i stampe. Der skal helst være flow i tingene!
Jeg er spændt på at møde hende. Og få rygsækken fuld af gode råd.
God weekend og påske til blogland
Solhilsner
Stine

torsdag den 3. april 2014

Om dage hvor det ikke er så sjovt!

Tak for de søde kommentarer om min detox. Det var ikke en sjov dag, det går fremad, og jeg tror, jeg er ovre det værste.
Og tak til jer, der kommenterede på mit indlæg om at blive selvstændig. Min hjemmeside er færdig og også min FB-side, søg på Mavekompasset.dk, hvis I er nysgerrige. Jeg modtager gerne feedback.
Jeg har fået mange IRL kommentarer på det at starte som iværksætter og selvstændig efter en stress-sygdom. Det provokerer folk virkelig meget. Men for mig er det logisk. Jeg tror, det er fordi, jeg insisterer på at det kan gøres på en anden måde en den fordommene fortæller os om! Jeg tror ikke på, at den eneste måde at være selvstændig på, er 80 timers arbejde om ugen, for mange sjusser, store kontrakter og stress. Jeg er på ved til at blive selvstændig, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre det på en måde der passer ind i mit liv. Jeg bruger min mave som kompas (der af navnet) og jeg VIL have et liv som føles godt. Som passer. Det kan ikke være rigtigt at man skal råbe af sine unger, aldrig elske med sin mand og hade hvad man ser i spejlet! Der må være en vej, hvor der er plads til det hele!
Jeg tror på, at det skal lykkes, når jeg bruger Mavekompasset. Det er faktisk det, jeg vil give andre mennesker. Den RO, som jeg har fundet. Den nye baggage min sygdom har givet mig. Naturligvis virker den ikke hver dag. Men den virker. Det at beslutte sig for RO!
Det har jeg gjort for snart 4 måneder siden. Og det er en anderledes ro. Min morfar sagde ofte: Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta'r det. Og jeg tror faktisk, han har ret!!
Når jeg ser på mig selv før og nu, så har mit "ydre liv" ikke ændret sig meget. Men min tilgang har. Jeg insisterer på at nyde det liv jeg har, som jeg har valgt! Men har du nu valgt det, siger den lille djævel eller kritikeren: JA, brøler jeg tilbage! Jeg valgte den mand, som forlod mig. Og det blev til noget godt. Jeg valgte at opdrage mit barn sådan, at han nu råber af mig - og så må jeg jo leve med det og måske forsøge at gøre det bedre - men det er mit valg. Og jeg nægter at være offer! Undskyldninger er hindringer. I livet, på vægten, i forhold til din mor, når du altid har hovedpine om aftenen. Giv slip på undskyldningerne og mærk dig selv!
Hvad er det du vil? Vil du spise chokoladen?? Så gør det og nyd den!! Vil du råbe af dine unger, så gør det!! Ellers... Så gør noget andet!!
Det er det jeg vil leve efter!
Og så er det nogen dage så helt utrolig svært. I denne selvstændighedsbobel ville man nogen gange ønske, at der kom noget dumpende ned fra himmelen! Jeg føler i dag, at jeg står på kanten af klippen. Jeg er så klar til at springe. Jeg mangler et sted at springe hen. Jeg er så klar til at prøve mig selv af. Se om det bærer... Og jeg mangler et sted at prøve. Jeg har skrevet foredrag, kursus beskrivelser, oplæg til debat. Jeg er klar til at vejlede 1:1
Og jeg har ingen kunder endnu. Og det at få dem er min store hindring. Og jeg forsøger idag at rydde alle undskyldninger af vejen. Jeg kæmper for at komme ud af min comfort zone. Det er ikke fordi jeg aldrig har gjort det, eller fordi de ikke har brug for mig, eller fordi jeg ikke er god nok. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke har fundet en måde at fortælle, at jeg er her, at jeg er mig og at jeg er klar... Og det er det jeg kæmper med. For det er virkelig ud af min comfort zone! At finde det sted hvor jeg skal sælge mig selv. Og de undskyldninger skal ud af døren først!! Afsted med dem!!
Men snart! Så springer jeg! Og så er jeg klar til at flyve. Uden undskyldninger - bare som mig! Med vinger!

tirsdag den 1. april 2014

Farvel Medicin, Detox og om at gøre noget andet!

For 12 dage siden tog jeg min sidste pille - min sidste lykke pille, eller den sidste anti-depressive medicin. Og nu detoxer jeg. Det tvinger mig lidt i knæ, for jeg reagerer meget stærkt. Jeg har frygtelig hovepine, kvalme, ondt i maven, hedeture og fryser. Ligner en kombination af tømmermænd og influenza, men uden feber.

Det er hårdt, men der er også noget fedt ved det! Der er noget fedt ved at være nået hertil. Når jeg tænker på hvor jeg var for 13 måneder siden, da jeg tog den 1. pille - så er jeg nået langt. Jeg har været på rejse ind i mig selv. Og at rejse er virkelig at leve. Rejsen er ikke slut endnu. Men jeg er godt på vej. Og jeg er glad for turen.
På vejen har jeg lært så uendelig meget om mig selv. Og jeg er blevet stærkere og modigere. Uden turen havde jeg aldrig turdet se på mig selv og lavet mit eget firma. Uden turen havde jeg ikke turdet se hvem jeg er i dag. Og der er mange ting, jeg tager op til revision: er det stadig mig, har det nogensinde været det - eller var det noget jeg troede man skulle mene? skal man være rebel? Skal man slås med uoverensstemmelser i sig selv? Hvornår må man egentlig blive voksen? Hvornår er det ok ikke at gide at være unge mere? Hvorfor skal man egentlig være tynd? Må man ikke blive ved med at elske lilla selv om man bliver 36? Og hvad er der egentlig galt med at være en hippie, der tror at krop og sjæl hænger sammen, at vi har levet før og at ingefær er godt for helbredet?
Jeg finder mig selv!
Og derfor er i dag også lidt en prøve. Min krop fortæller mig at den skilles fra noget - ja, jo faktisk fra en gift. Jeg har hele tiden været bevidst om giften, og også at jeg har haft brug for den for at nå hertil  og at jeg er klar til at slippe den. Men detox følelsen i dag minder mig om en ting: Hvis du gør som du plejer, får du det du plejer! Det er nu jeg skal holde fast i mig selv. Så efter at have spist skønne chokoladepandekager og set fjernsyn, vil jeg nu prøve noget andet. Jeg har altid været rigtig god til at putte i min comfort zone og finde undskyldninger for at krybe derind. Og det var også min første indskydelse i dag. Men comfort zonen er netop det - herfra kommer intet nyt. Herfra gror intet.
Og det er lige præcis hvad jeg vil fra NU AF. Jeg vil gro. Og prøve nyt. Jeg vil ikke fortsætte med ting som ikke passer mig. Jeg vil finde en måde at leve mit liv, så jeg ikke skal blive syg igen, så jeg ikke behøver at råbe af børnene og falde om på sofaen hver aften. Jeg vil ikke spilde mere tid!
Og jeg vil fortsætte med at rejse.
Så nu: Ud i livet!
Solhilsner
Stine

torsdag den 20. marts 2014

Grunden til stilheden!

Ja, stille har der jo været. Der er to grunde. Dels har jeg været lammet af skræk... Lammet af skræk fordi jeg synes at alle bloggere er så meget bedre til det med billeder og alt det - og fordi jeg ikke har lyst til at ændre noget.
Og kan man så godt have en blog, men iPhone fotos, som ikke er redigerede? Jeg har bestemt mig for JA! Bloggen her er til det impulsive, det planlagte, det grimme, det smukke og det skal ikke fortænkes i billedredigering og tanker om kommaer! det er MIT fri rum, og ikke en dansk opgave! Det har taget mig lidt tid at nå frem til denne erkendelse - og nu håber jeg der kommer mange flere blog indlæg. For jeg elsker at blogge og jeg elsker blogland, som bare har givet mig så meget. Så altså: Sæt igang, Stine. Ikke glemme blog land. Og I skal ikke være i tvivl om at jeg stadig læser med... For DET har jeg gjort hele tiden.

Den anden grund er at jeg er sprunget ud som selvstændig. Der har altid været et iværksættergen der bankede på, og nu er det nu. Jeg har åbnet mit eget firma, hvor jeg tilbyder stress-håndtering og Mindfulness og det føles rigtig godt, selv om jeg ikke har nogen kunder endnu. Jeg har fået 12 ugers iværksætterkursus af Viborg kommune (mange tak!) og nu arbejder på fuld kraft på at få MaveKompasset op at stå. Hjemmesiden skulle gerne være færdig lige om lidt. Og jeg er igang med at lave materiale til min (forhåbentlig mange) kunder. Det er spændende og jeg elsker at arbejde med mit eget. Selv om det også er hårdt. Heldigvis sparer jeg rigtig meget med min dejlige veninde, som også er på vej til at springe. Og hvis nogen af jer går i iværksættertanker, kan jeg kun tilskynde jer til at lave et fællesskab med andre, som også vil den vej! Jeg kunne ikke undværer sparringen.
Nå, men det er altså det jeg får tiden til at gå med.
Men dagen for denne iværksætter er slut og jeg vil nå at nyde solen lidt, inden jeg skal arbejde igen i aften - jeg skal på kursus i PR og marketing... det kan jeg nok få brug for.
Håber I stadig læser med derude!
Solhilnser
Stine

fredag den 28. februar 2014

Nederdelsforsøg

Jeg leder efter den perfekte nederdel. Jeg vil gerne have at den er ca til knæet, sidder helt oppe i taljen, har gode lommer, kan laves i en model, hvor der kan sættes bælte i og er nem at sy! Så jeg eksperimenterer med mønstre.
Denne udgave er et skridt på vejen. Jeg elsker lommerne og længden og faconen er også efter mit hoved. Stoffet er for kraftigt i forhold til at jeg har prøvet med elastik bagpå - så der skal nok en model mere til. Den er dog fuldt brugbar og meget behagelig. Stoffet mener jeg at jeg har fået i en bytteleg - måske man snart skulle bytte igen?


Det blev igen lidt hurtige billeder - skal måske snart til at gøre noget ved det... Og så med morgenhår... pænt hår må i forestille jer idag!
God dag til jer alle i blogland!
Solhilsner
Stine

onsdag den 26. februar 2014

Noget kreativt på bloggen - min skønne nye sweater!

Ja,ja - det er lang tid siden der har været noget på bloggen! Jeg har virkelig travlt. Det fortæller jeg om en anden dag! Det er travlt på den gode måde, så det gør ingenting. Det er spændende og jeg glæder mig til at dele det med jer.
Det sidste lange stykke tid, har jeg strikket på flere projekter. Og nu er et af dem blevet færdigt. Imellem jul og nytår forelskede jeg mig i en Nørgaard Sweater. Men selv på tilbud kostede den 700... og så meldte jeg mig til blog-udfordring om ikke at købe tøj... Men jeg måtte stadig selv lave det. Og så tænkte jeg at hvis Mads N kunne, så kunne jeg nok også.
Og så gik jeg igang med at regne. Jeg har taget udgangspunkt i en kjole jeg strikkede for snart mange år siden. ( måske har jeg aldrig vist den på bloggen???) Den sidder nemlig rigtig godt foroven, og var også mit eget mønster.
Og så fandt jeg på mønster, hvilket også var sjovt.
Garnet er Kamgarn fra Grønhøj Garnlager og kanterne er Tusindfryds skønne uld, som jeg fik i en goodiebag engang til et blogtræf.
Jeg kommer til at bo i denne sweater - ingen tvivl om det!!



Og selvfølgelig er lyset lidt ringe, og de er taget med telefonen - men altså jeg kunne ikke vente!!
God dag i blog-land
Solhilsner
Stine

torsdag den 6. februar 2014

Undskyld mig!! Hvad skete der lige med slankeindlæggene???

Jeg er ikke røget af kuren. Jeg er ikke holdt op med at gå eller træne eller lave yoga. Jeg er på! MEN mit fokus har ændret sig. I takt med arbejdet på min nye blog (som jeg jo har sammen med skønne Karin - tjek den ud HER ) har jeg nogen virkelig værdifulde snakke om kropsfornemmelse, mad og selvværd. Om at trække vejret og komme helt ned i kroppen.
Det første vi gør i denne verden er at trække vejret - og det er svært, men livsnødvendigt. Hvordan kan det så være at vi glemmer det? Hvornår holder vi op med at trække vejret helt ned i maven og vende tilbage til roen og mærke os selv?
Hvornår blev vi så optagede af at være nogen, at se ud på en bestemt måde, at veje det rigtige, at blogge det rigtige, at sige det rigtige, at være en perfekt mor, at vi glemte at mærke efter hvad der var det rigtige for os? Hvornår tillod vi andre at sætte vores normer og dikterer hvad der var rigtigt?
Så selv om jeg spiser og træner og går, så er det med et andet sigte. Jeg vil have det godt!! Og jeg vil ikke veje eller måle mig de næste par uger! Jeg vil prøve noget nyt. Jeg vil prøve at mærke efter. Det nye jeg tester er: Hvis vi nu passer på os selv. Får rigtig god mad, der mætter og nærer. Får luft og ro. Får tid til at sidde og lade tankerne falde til ro. Trækker vejret helt ned i maven. Kan vi mon så ikke nå det samme som når vi stresser rundt og har ondt af os selv fordi vi har travlt og har det dårligt? Kan vi så ikke mærke at det måske ikke er sukker cravings vi har i sofaen kvart over 8, men længsel efter indhold, nærvær eller måske søvn? Hvis vi nu øver os kan vi så ikke tune ind på krop og sjæl på en mere hensigtsmæssig måde?
Det tror jeg!!! Og jeg vil prøve.
Velværet! Nærheden! Det er detr der skal stå i centrum. Lige midt i min vejrtrækkende kerne! Og ikke badevægt og målebånd.
Det betyder ikke at den dovne slaphed indfinder sig. Men det betyder at jeg gør det for roen, mætheden og velværen! Og ikke for kilo og centimeter!
Så foreløbigt ingen slanke indlæg. Hvem har egentlig sagt at vægttab er sådan et ideal i sig selv. Ro i hovedet er da så meget mere efterstræbelsesværdigt!!! Måske kommer der indlæg om hvordan jeg har det. Men ellers håber jeg der kommer nogen fede kreaindlæg! For det giver da sjæle ro. Og tak for alle jer, der har heppet på mig. Arbejdet fortsætter, og jeres kommetarer har været en skøn motivator. Og dem er jeg glad for - men nyt fokus! Her står jeg! Og jeg skal på rejse med mig selv til mit indre! Så meget federe end ned i vægt.
God dag til jer alle derude.
Solhilsner
Stine