Sider

torsdag den 23. januar 2014

Op på hesten igen - slanke indlæg #4

Så er jeg tilbage! Havde lige lavpunkt sidste uge, men når jeg nu havde bestemt mig til at komme igang med at løbe og det så bare var mørkt og koldt og vådt??
Men jeg er tilbage!! Og nu igang med både styrketræning og yoga! Hvem siger egentlig at man SKAL løbe. Det er da heldigvis mig der bestemmer. Og jeg hader altså at løbe... Og hvorfor så egentlig?? At gå ture er faktisk også motion!!
Faktisk er det en kæmpe befrielse at bestemme selv. Det er en træning jeg kører for øjeblikket!! At  stille mig spørgsmålet hvem der bestemmer.Naturligvis bestemmer jeg ikke alt... Jeg må stadig ikke stjæle eller kører forstærkt... det har jeg slet ikke lyst til! Men mange ting er altså mig. Og ikke nogen andres norm!! Sikke en befrielse.
Så I får lige ugens billede. Jeg ved godt der ikke er stor forskel på for 14 dage siden, selv om vægten går støt ned af. Men jeg er glad for billedet!

Vægten siger 72 rent og det er faktisk 2,8 kg jeg har tabt på 3 uger... FEDT!! 6 kg til mit mål!!
Tak for alle de søde kommetarer. Det er virkelig motiverende!!
Solhilsner
Stine

tirsdag den 21. januar 2014

DET HEMMELIGE PROJEKT!!

Jeg lovede jo godt nok at det ville komme i fredags... men alting tager jo tid - også livet!

Men nu er det altså nu!! Det hemmelige projekt, som min veninde Karin og jeg har arbejdet på, er i luften! Vores lille barn, vores drøm....

Vi har startet en blog om vores fælles passion. Og det har absolut intet med syning eller strik at gøre. Næ nej!! Denne gang handler det om mad!! Om vores følelse i kroppen. Om at turde gå imod strømmen og mærke sig selv!!!

Og I skal naturligvis ind og se den!
Bloggen er et samarbejde mellem mig som skribent og computer nørd og Karin som skribent og professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Og bloggen handler hovedsageligt om LCHF (som jeg ved mange af jer allerede flirter med). Der kommer naturligvis opskrifter, men der udover kommer der også gode råd og vejledninger, samt artikler/indlæg om kroppen, kropsfunktioner og forklaringer på hvorfor LCHF måske kan virke for dig.
Hovedfilosofien gennem hele bloggen er "MÆRK EFTER". Hvad virker for dig og hvad duer for din krop, ud fra en ide om at hvis det virker i kroppen, giver det overskud til andre processer - f.eks. muskeldannelse, gode ideer og måske glæde? Dette er vores erfaring og ide grundlag - du kan jo læse med og se om du er enig??

Jeg håber rigtig mange af jer vil læse med: lige her !!!

Solhilsner
Stine

torsdag den 16. januar 2014

#uge 3 - det skulle have været et slankeindlæg - læs med på nedtur...

Jaja... 14 dages energi og højt flyvende drive er i dag og lidt i går afløst af "jeg-fryser-må-jeg-putte-mig-her"... Så ingen slankebillede før i næste uge...
Jeg holder stadig fast i LCHF - det er ikke svært! Det er bare dejligt at drikke lidt kaffe med fløde og vide at man overholder sin sunde livsstil...

Men er jeg gået i gang med at løbe eller styrketræne sådan som det var planen? Nej, det er jeg så ikke! Ikke det mindste... så det der med at begynde at blive lidt fastere, det er altså bare ikke i denne regnvejrs uge... Er det bare mig eller er det gråt i gråt??
Nå, men jeg planlægger altså stadig mit fitness-comeback... Any day now...
Ville sådan ønske der var noget andet end løb... jeg har virkelig hadet at løbe... en enkelt gang blev det til en vane og jeg blev ret glad for det... ikke sådan runners-high-glad... men sådan at jeg holdt op med at lave undskyldninger for mig selv, når jeg skulle afsted...
Men måske er der en anden vej?? Måske er der nogen af jer der kender en anden vej? Hvad gør du for konditionen? Kender du en måde der er sjov? Vil du dele?

Ellers vil jeg lige lægge en teaser her! I morgen, mine kære venner - imorgen går det hemmelige projekt endelig i luften... Ikke færdigt eller noget men klar til startskuddet. Veninden og jeg glæder os rigtig meget og arbejder alt det vi kan... og jeg håber I vil følge med, når vi går i luften... mere kan jeg ikke sige... men jeg tror det bliver godt og spændende!!

Så kig lige med i morgen fredag!! Jeg skal nok skrive en masse om hvad vi drømmer om... og jeg glæder mig faktisk helt vildt til at få startet på projektet for alvor...

Næste uge bliver der slankeopdate, der batter... det har jeg lovet mig selv... Idag er jeg altså bare flad (og har været til møde på A-kassen... de var søde, men øv... ville hellere have et fedt kommunikations job...)

Håber alle får en god aften...
Solhilsner
Stine

tirsdag den 14. januar 2014

Og så sprang tiden!

Lige en lille opdatering!!!
Torsdag fortalte jeg jo at jeg skulle til et spændende arrangement! Og det var jeg!!
Jeg var til netværket Ladys First' netværksmøde om passion. Og det var så inspirerende. Jeg havde min partner in Crime, Karin med. Vi var ude og samle inspiration til det hemmelige projekt. Og det var så fedt at møde alle disse skønne kvinder, som alle havde drive, passion og ikke var bange for både at stå ved det og tale om det!
Så fyldt med indtryk og energi kom jeg sent hjem og kunne ikke sove - og derfor blev fredag lidt anerledes end jeg havde tænk. Her var jeg først i pakke mode, derefter var jeg til pit-stop møde med Pe3a i Århus og snakke om målsætninger i 2014 - et frivilligt og gratis arrangement, som virkelig satte mange sjove tanker igang - bl.a. om at jeg tror jeg skal arbejde med kommunikation... for det har jeg vist et naturligt flair for... og jeg fandt også ud af at jeg har stærke analytiske evner... spændende...

Og så drog jeg på kæreste tur til Løkke. Alle unger afsat. To dage alene med min bjørn. Kun med tid, mad, god tv-serie og sex.... hvorfor er det egentlig at vi aldrig nævner det når vi skriver om weekend ophold med vores hjertes udkårne? Vi skriver hvad vi fik at spise, hvor vi var på museum, hvilke ting vi købte på loppemarked. Men vi nævner aldrig at vi endelig havde tid og ro til at elske. Det havde vi - og det var tiltrængt!!

Så to dagen med at lave ingenting uden børn. Og så en dejlig 3 års fødselsdag hos niecen Diva Liva. Jeg nåede i Bazar Vest i Århus og købe en mega glimmer kjole af det pureste kunststof... desværre nåede jeg ikke at knipse et billede af hende iført den og guld snabelsko, men hun var yndig!!

Og nu skrives der jobansøgninger! Og jeg beder jer alle krydse fingre for mig og ønske mig held og lykke. Og måske ligefrem holde øjnene åbne for gode muligheder??

Håber I alle får en dejlig tirsdag
Solhilsner
Stine

torsdag den 9. januar 2014

#uge2 - slanke/livomlægnings indlæg

For en uge siden skrev jeg om mit projekt med at slippe af med mavedellen. Jeg har faktisk bare arbejdet fint på det denne uge. Det er SKØNT at være tilbage på LCHF. Mavefornemmelsen, og det at den evige sult igen har forladt mig er en gevinst jeg ville tage med selv om jeg vejede 100kg!
Jeg har det ganske enkelt bare godt i min krop. Det føles ikke oppustet eller tung, selv om der stadig er nogen kilo for meget på den.

Sådan her er morgen billedet denne morgen:





Jeg synes selv man kan se det går fremad. Og det føles godt!
Jeg målte mig også lige - det regner jeg nu ikke med at gøre hver uge! Måske en gang om måneden??
Men målene denne uge var nu ret opmuntrende!
Talje 78 (2 cm fra sidste uge!)
Hofte 95 (en enkelt cm her)
Arme 30,5
lår 58
Barm 94 (2 cm her også!!)

Og det er altså ret tilfredsstillende.
Især når aftensmaden kan bestå af portebello burgere:
Det er bare mums - masser af fedt og grønt og kød! Nam nam hvor blev jeg mæt, og det var altså på den gode måde - ikke sådan "synke-ned-i-sofaen" men med energi og dejlig mave!!

Træningsmæssigt er jeg kommet igang med yoga. Jeg trapper lige så stille op. Det er dejligt at være tilbage på måtten, og jeg ser frem til at give den gas med først løb, så styrketræning og senere forhåbentlig også noget cykling... Lad os se hvor vild jeg bliver...
Det er så motiverende at bruge bloggen på denne måde! Det holder mig virkelig fast!

Og tak for alle de søde og rodende ord! I er simpelt hen så søde og jeg er så glad for at være en del af blogland!

Og så glæder jeg mig til i aften. Jeg skal med min gode veninde Karin til et ganske særlig arrangement - og jeg glæder mig virkelig! Jeg skal nok fortælle om det i morgen!

God dag til jer alle derude!!
Solhilsner
Stine

onsdag den 8. januar 2014

Sygdom men højt humør!! Og det hemmelige projekt!

Så nåede sygdommen til os. I dag ligger 3 ud af 5 børn. Alle drengene (og jeg griner lidt i skægget fordi alle piger er afsted)

Det er egentlig meget hyggeligt... Karl tuller under dynen. han er tilpas syg til ikke at snakke og han sidder bare og tuller til ramasjang - som jeg er meget taknemmelig for idag.

Men jeg arbejder stadig på den hemmelige projekt. Skulle egentlig have været nede ved Karin og arbejde på det, men ikke med syge børn, så jeg roder med det her... det jeg kan. Og er i telefonisk kontakt med min partner in crime... Det er stort for os begge to og det bliver altså sjovt!!

Men ellers skal jeg vist have strikketøjet frem - altså når jeg har lavet en god kop the... og det fantastiske er at jeg klarer den uden snack - takket være denne morgenmad:
LCHF'en er atter ved at være på plads - og jeg kan slippe oppustet mave og evig sult. nu er jeg mæt og tilfreds. Kan også kende de vante syntomer; jeg bliver atter tørstig - normalt bliver jeg aldrig tørstig... men når jeg spiser efter LCHF og nærmer mig ketose, så bliver jeg sindsygt tørstig. Godt tegn for mig!! Nu ryger de kilo der snart!
I morgen er der opdatering på vægt og mål....

Nå, I får også lige lidt billedspam af feber-drengen, de er lidt søde når de er rolige...:-)


Håber I er raske?? God dag til jer alle!
Solhilsner
Stine

tirsdag den 7. januar 2014

Så starter det der ledighed! Et indlæg med teasere!!

Ja, nu er jeg jo ledig... Og det betyder jo jobsøgning. Det er lang tid siden jeg har været i gang med at søge job, sådan for alvor. Og jeg har måske nok lidt glemt at det er mega hårdt. Det der med at sælge sig selv og finde ud af hvad der skal stå i en ansøgning for at man slipper gennem det berømte nåleøje... det kræver sin kvinde. Men der er et par stillinger, der virker interessante... Så nu glæder computeren og pæren for enden af halsen... Hvad skal jeg være når jeg bliver stor (selv om jeg håber jeg ikke bliver fysisk større end nu)



Nytårsfortsætterne går stadig godt! Især det med at være mere kreativ!! Jeg har gang i et bestillingsprojekt, hvor jeg får lov at lege med pipping - og det er endda mit eget mønster! Lige en teaser til det:
Det er ikke tit jeg syr i sort - men det er jo heller ikke til mig... Tror det bliver rigtig fint, og tror at modellen skal laves i en udgave til mig selv også...

Og så til det mest spændende: Et hemmeligt projekt jeg laver med min kære veninde Karin:
Længe har vi gået med en drøm... flere år... Og i år er året hvor der skal ske noget på den front. For os er det stort... Og jeg håber I vil følge lidt med. Jeg kan ikke røbe for meget... men vi arbejder på et spændende projekt. Og vi bliver begge så glad og stærke af det!!
I går arbejdede vi 5 timer... og grinede og drømte og arbejdede hårdt. Mange nye ting at lære... Og i slutningen af næste uge håber vi at de første ting af projektet kan vises frem... Vil I mon lure med?? det er lige i januars ånd, og det bliver SÅÅÅÅ godt!

Og så glæder jeg mig faktisk til at finde ud af hvordan helse-projektet herhjemme går. Det er DEJLIGT at være tilbage på LCHF og ikke kæmpe med den oppustede mave mere. Jeg kan atter have jeans på uden at dø af åndenød, og det passer mig ret godt. Træningen er kommet i gang. Jeg er startet med yoga, og skal i næste uge igang med at løbe, håber jeg... jeg er jo før kuldsejlet med det projekt, men jeg føler tiden er inde nu....
Og på lørdag kommer næste sundhedsopdatering... men mon ikke i hører lidt om arbejdet med hemmelighedsprojktet og de kreative strømninger i Stines hjerne inden?? Nu skal der lækker frokost til: lammefarsbrød og sprød salat med lækker dressing

God dag til jer alle
Solhilsner
Stine

fredag den 3. januar 2014

ENERGI!!!

At blive raskmeldt og skulle igang med med et nyt kapitel i sit liv - stærkere og mere bevidst :WAUW!!! Det giver mig så meget ENERGI!!!
Jeg glæder mig til at skulle til møder, kurser, prøve nye ting - og finde ud af hvad jeg egentlig kan!!

Og jeg starter lige med mig selv! Før julen og alt dens mad satte ind, var både Lasse og jeg gået igang med at spise efter LCHF (low Carb high Fat)
Jeg startede egentlig fordi jeg altid fik så mega ondt i maven når jeg spiste stivelse (kartofler, brød, osv) Så efter at have prøvet altmuligt, stødte jeg på det her, og bestemte mig til at prøve det. Og for første gang i 20 år havde jeg ikke problemer med min fordøjelse eller ondt i maven. Det var intet mindre end fantastisk. Og jeg tabte mig oven i købet.

Noget af det jeg tager med fra mit sygdomsforløb er at man måske nok alligevel kan hvad man vil. Og nu gider jeg ikke være en mellemtyk trunte mere!! Jeg er sikker på at det kan lade sig gøre, selv om der er røget et par julekilo på.  Og jeg har tænkt mig at bruge bloggen til at holde mig selv lidt fast!! Så hvis du ikke gider læse om mad, træning og vægt, så skal jeg nok markerer indlæggene så du kan blive fri. Ellers er du velkommen til at stjæle og give gode råd (helst i lige blanding). For HERE GOES!!!

Jeg startede i går med at tage billeder af mig selv, lægge julemad, sukker og kulhydrater på hylden og finde min yogamåtte frem!
Så her er gårsdagens billede: Så må vi se hvor det ender!!:

Jeg ved godt jeg ikke er svært overvægtig. Men den der mave, der minder om 4 måned i graviditeten, ik? den gider jeg bare kun have hvis jeg skulle blive gravid igen!

Og for at gå lidt videnskabeligt til værks, så målte jeg mig også:
Jeg er 165 cm høj
I går vejede jeg 74,9

Talje: 80 cm
Hofte: 96 cm
Barm: 96 cm
Lår: 58 cm
Arm: 32 cm

Næsten Marrilyn mål... men ikke det jeg har det godt med.... Mit mål er at veje 66 kg og have lidt mindre mave!

Så nu går det altså der ud af. Jeg søsætter nogen gode ting. Og fælles for dem alle er grundighed, ro og tid. Hvilket er noget helt nyt for mig. Jeg ved at jeg ikke taber mig på 7 uger, at træning er for altid og at alting ikke kan suses gennem symaskinen hvis jeg skal blive glad for det.... Så nu: Stine udgave 2014! Jeg tror hun bliver god!

Solhilsner
Stine

torsdag den 2. januar 2014

Den der blogudfordring!

Jeg har så endelig bestemt mig til at deltage i denne blogudfordring. Jeg så den hos Haandlavet Karma, og blev straks interesseret. For jeg kender nemlig godt den fornemmelse af at jeg slet ikke behøver alt det tøj, der hænger i mit skab. Så derfor vil jeg bruge dette år til at øve nye vaner og blive en mere samvittighedsfuld forbruger når det gælder tøj....

På denne blog er det oprindelige oplæg til blog udfordringen... måske er der flere, der vil være med? Jeg er i hvert fald på:
Så H&M får ikke besøg af mig... medmindre der er for de økologiske t-shirts... Og det er jo fabelagtigt i tråd med mit nytårsfortsæt om at være mere kreativ...

Hvis du vil være med så klik her og læs mere om ideen bag Year of Etichal Fashion....


Og så, som side bemærkning er jeg blevet raskmeldt i dag!! For første gang siden 1/11 2012...

Solhilsner
Stine

onsdag den 1. januar 2014

Det der nytårsindlæg

Kære Blog-venner!
Tak fordi i læste med i 2013. Sikke et år. For et år siden ønskede jeg mig ro. Og det har jeg fået - på ydersiden eller måske set udefra. Jeg har været sygemeldt hele året. Og jeg har aldrig arbejdet sådan med mig selv. Jeg føler jeg er på vej til at rejse mig og blive stærkere - og det føles godt.
Naturligvis har jeg ikke blogget så meget som jeg gerne ville. Eller syet. Eller strikket...
Men jeg er blevet mere hel.

I morgen skal jeg raskmelde mig. Og jeg glæder mig. Jeg blev sygemeldt omkring 1. november 2012 - og jeg er klar til at blive rask ... også på papiret.

Hvad ønsker jeg for 2014?? Jo, det er skam mange ting. Selv om jeg egentlig er lidt imod nytårsforsætter, så har jeg dog en række håb og drømme for det nye år. Nytårsfortsætter plejer at stoppe når man får lyst til smøger efter sine nytårstømmermænd - dette er ting jeg ønsker for mig selv og min familie!

Jeg VIL være medicinfri, når vi går ud af 2014. Jeg har været glad for min anti-depressive medicin, men jeg er også klar til at trappe ud. når lyset vender tilbage.

Jeg ønsker mig at finde ud af hvad jeg skal være når jeg bliver stor, finde et arbejde mens jeg venter på at finde ud af det, eller allerbedst: finde ud af det og få et arbejde som det. en ting er sikkert: jeg skal ikke være lærer igen - i hvert fald ikke nu.

Jeg vil gerne se min veninder mere. Nogen er der allerede indgået aftalæer med: I år skal vi ses, andre håber og ønsker jeg blot at se mere til, nu da hovedet kan tåle lidt mere.

Jeg ønsker at være en god kæreste. Min elskede bamsebjørn har virkelig båret meget det sidste år. Og jeg ønsker at vise ham hvor meget han har hjulpet mig, og hvor taknemmelig jeg er. At bo med en depressiv må være noget af det aller sværreste.

Jeg vil fortsætte med at spise efter LCHF. Jeg har været væk fra det i juleferien og glæder mig til at vende tilbage i morgen. Og jeg vil gerne tilbage til træning... som har haltet siden oktober... i hvert fald.... Og dette SKAL resulterer i en bedre fornemmelse i kroppen, og meget gerne i et højere selvvværd. Som virkelig har haltet under min sygdom. Jeg glæder mig og er klar til at tage det lidt af gangen (hvilket nok betyder at jeg går alt for hårdt igang).

Jeg vil blogge mere. Og være mere kreativ. For mig selv!!

Og jeg har lige fundet en fed års-udfordring, som jeg nok vil deltage i... den fortæller jeg mere om ved næste blogindlæg... jeg tror jeg bliver nødt til at være med.

Og endelig - denne burde nok have stået forrest: Jeg VIL vise mine børn og bonus-børn at jeg atter har overskud til at være en ordentlig voksen for dem. Især Karl glæder jeg mig til at være sammen med og følge....

Så det er jo ikke så lidt. Sidste år ønskede jeg som sagt ro - og fik det. I år ønsker jeg mig balanceret udvikling. Hvilket man jo i stor udstrækning selv er med til at lave...

Og så vil jeg gerne drøne rundt og læse bloggs, være på instagram (@stinevasard) og være gladere end jeg har været de sidste to år.

Jeg takker igen for at I har læst med.

Og håber at vi skal følge hinanden i 2014 også.

Solhilsner
Stine (som synes det er lidt mærkeligt med et indlæg uden billeder... men sådan er det!)