Sider

mandag den 28. april 2014

Tilbage til kreativiteten

I mange indlæg er i blevet snydt for billeder og dejlig kreativitet. Det må I skisme undskylde!
Jeg skulle lige lærer at manøvrer rundt i mit nye liv... altså som selvstændig og finde ud af hvor hvad hørte til. Det skal jeg faktisk altid når noget i mit liv virkelig ændre sig...

Nå, men nu er jeg vist klar igen.
Faktisk har jeg været ret kreativ på det sidste... mon ikke det var på tide, at I fik lov at se noget af det?
Hvis du følger mig på Instagram, har du nok set noget af det... men altså - derfor kan jeg vel godt lige vise det her på bloggen også?










Som I kan se er jeg ret glad for den. Og den er endnu bedre uden strømpebukser, lige som de fleste andre kjoler... Jeg var ellers meget i tvivl om hvorvidt den var for pink, om man kunne have sådan en kjole her midt i 30'erne, om jeg ville få den brugt (det får jeg!!!), om jeg kunne have gule kanter og så videre... så egentlig var jeg ret meget i tvivl. Det er jeg ikke længere. Jeg er mega glad for kjolen og klar til at springe ud i alle mulige skøre og skønne kjoler. Og bare vild med snittet. Jeg har faktisk allerede syet 5 kjoler de sidste par uger i dette mønster - det her er en af dem. Og jeg skal nok lige se om jeg ikke kan få vist de andre... mens de både er tørre og rene, for jeg går næsten ikke i andet, undtagen i dag, hvor sommerkjolerne er blevet luftet.
Og jeg har gang i andre fantastiske projekter... som jeg glæder mig til at vise jer.
Håber der stadig er nogen kreative der læser med derude...
Solhilsner
Stine

fredag den 11. april 2014

Om at få lige det man beder om

Sidst jeg skrev, var jeg på nippet til at opgive. Opgive drømmen. Fordi jeg sad fast!
Og jeg håbede på er mirakel.

Nogen gange skal man stille spørgsmålet højt, før universet kan svarer på det - kender su det? At når du definerer dine mål højt eller siger dem til nogen andre, så har du lettere ved at nå dem?
Jeg tror ikke kun det er fordi vi selv er mere opsatte på at nå dem, for ikke at tabe ansigt, når vi nu har sagt at det er det vi vil.
Jeg tror universet hører os. Jeg tror der er magter der kan hjælpe os, hvis vi beder om det. Måske er det en udefra kommende magt, måske indstiller vi os selv, som fint følende magneter til at får det vi nu ved at vi ønsker os.

Sidste uge snakkede jeg længe med min dejlige Bamse om, hvad det var der stod mellem mig og succes med det her firma værk. Naturligvis var der en masse praktisk med økonomi og dagpenge og den slags. Men først og fremmest handlede det om at jeg godt vidste hvad jeg ville sælge og hvordan det skulle være, jeg vidste endda også til hvem. Men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle dem det... Og det var hele problemet. Så jeg sagde højt - tak for det -"Jeg ville ønske jeg kendte nogen der kunne fortælle mig hvordan jeg kommer i kontakt med de her mennesker og som kunne fortælle mig hvordan jeg skulle gå til dem (e-mail, telefon, personligt fremmøde...)"
Og vupti... samme aften, til kursus i Viborg Erhvervsforening.... Der stod Lise-Lotte. Og hun kunne lige præcis det. Udover en masse andre vigtige ting hun lærte mig den aften, så kunne hun også det. Og jeg har møde med hende lige om lidt! Så fedt! Jeg glæder mig til at blive klogere. Jeg er ikke god til at stå i stampe. Der skal helst være flow i tingene!
Jeg er spændt på at møde hende. Og få rygsækken fuld af gode råd.
God weekend og påske til blogland
Solhilsner
Stine

torsdag den 3. april 2014

Om dage hvor det ikke er så sjovt!

Tak for de søde kommentarer om min detox. Det var ikke en sjov dag, det går fremad, og jeg tror, jeg er ovre det værste.
Og tak til jer, der kommenterede på mit indlæg om at blive selvstændig. Min hjemmeside er færdig og også min FB-side, søg på Mavekompasset.dk, hvis I er nysgerrige. Jeg modtager gerne feedback.
Jeg har fået mange IRL kommentarer på det at starte som iværksætter og selvstændig efter en stress-sygdom. Det provokerer folk virkelig meget. Men for mig er det logisk. Jeg tror, det er fordi, jeg insisterer på at det kan gøres på en anden måde en den fordommene fortæller os om! Jeg tror ikke på, at den eneste måde at være selvstændig på, er 80 timers arbejde om ugen, for mange sjusser, store kontrakter og stress. Jeg er på ved til at blive selvstændig, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre det på en måde der passer ind i mit liv. Jeg bruger min mave som kompas (der af navnet) og jeg VIL have et liv som føles godt. Som passer. Det kan ikke være rigtigt at man skal råbe af sine unger, aldrig elske med sin mand og hade hvad man ser i spejlet! Der må være en vej, hvor der er plads til det hele!
Jeg tror på, at det skal lykkes, når jeg bruger Mavekompasset. Det er faktisk det, jeg vil give andre mennesker. Den RO, som jeg har fundet. Den nye baggage min sygdom har givet mig. Naturligvis virker den ikke hver dag. Men den virker. Det at beslutte sig for RO!
Det har jeg gjort for snart 4 måneder siden. Og det er en anderledes ro. Min morfar sagde ofte: Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta'r det. Og jeg tror faktisk, han har ret!!
Når jeg ser på mig selv før og nu, så har mit "ydre liv" ikke ændret sig meget. Men min tilgang har. Jeg insisterer på at nyde det liv jeg har, som jeg har valgt! Men har du nu valgt det, siger den lille djævel eller kritikeren: JA, brøler jeg tilbage! Jeg valgte den mand, som forlod mig. Og det blev til noget godt. Jeg valgte at opdrage mit barn sådan, at han nu råber af mig - og så må jeg jo leve med det og måske forsøge at gøre det bedre - men det er mit valg. Og jeg nægter at være offer! Undskyldninger er hindringer. I livet, på vægten, i forhold til din mor, når du altid har hovedpine om aftenen. Giv slip på undskyldningerne og mærk dig selv!
Hvad er det du vil? Vil du spise chokoladen?? Så gør det og nyd den!! Vil du råbe af dine unger, så gør det!! Ellers... Så gør noget andet!!
Det er det jeg vil leve efter!
Og så er det nogen dage så helt utrolig svært. I denne selvstændighedsbobel ville man nogen gange ønske, at der kom noget dumpende ned fra himmelen! Jeg føler i dag, at jeg står på kanten af klippen. Jeg er så klar til at springe. Jeg mangler et sted at springe hen. Jeg er så klar til at prøve mig selv af. Se om det bærer... Og jeg mangler et sted at prøve. Jeg har skrevet foredrag, kursus beskrivelser, oplæg til debat. Jeg er klar til at vejlede 1:1
Og jeg har ingen kunder endnu. Og det at få dem er min store hindring. Og jeg forsøger idag at rydde alle undskyldninger af vejen. Jeg kæmper for at komme ud af min comfort zone. Det er ikke fordi jeg aldrig har gjort det, eller fordi de ikke har brug for mig, eller fordi jeg ikke er god nok. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke har fundet en måde at fortælle, at jeg er her, at jeg er mig og at jeg er klar... Og det er det jeg kæmper med. For det er virkelig ud af min comfort zone! At finde det sted hvor jeg skal sælge mig selv. Og de undskyldninger skal ud af døren først!! Afsted med dem!!
Men snart! Så springer jeg! Og så er jeg klar til at flyve. Uden undskyldninger - bare som mig! Med vinger!

tirsdag den 1. april 2014

Farvel Medicin, Detox og om at gøre noget andet!

For 12 dage siden tog jeg min sidste pille - min sidste lykke pille, eller den sidste anti-depressive medicin. Og nu detoxer jeg. Det tvinger mig lidt i knæ, for jeg reagerer meget stærkt. Jeg har frygtelig hovepine, kvalme, ondt i maven, hedeture og fryser. Ligner en kombination af tømmermænd og influenza, men uden feber.

Det er hårdt, men der er også noget fedt ved det! Der er noget fedt ved at være nået hertil. Når jeg tænker på hvor jeg var for 13 måneder siden, da jeg tog den 1. pille - så er jeg nået langt. Jeg har været på rejse ind i mig selv. Og at rejse er virkelig at leve. Rejsen er ikke slut endnu. Men jeg er godt på vej. Og jeg er glad for turen.
På vejen har jeg lært så uendelig meget om mig selv. Og jeg er blevet stærkere og modigere. Uden turen havde jeg aldrig turdet se på mig selv og lavet mit eget firma. Uden turen havde jeg ikke turdet se hvem jeg er i dag. Og der er mange ting, jeg tager op til revision: er det stadig mig, har det nogensinde været det - eller var det noget jeg troede man skulle mene? skal man være rebel? Skal man slås med uoverensstemmelser i sig selv? Hvornår må man egentlig blive voksen? Hvornår er det ok ikke at gide at være unge mere? Hvorfor skal man egentlig være tynd? Må man ikke blive ved med at elske lilla selv om man bliver 36? Og hvad er der egentlig galt med at være en hippie, der tror at krop og sjæl hænger sammen, at vi har levet før og at ingefær er godt for helbredet?
Jeg finder mig selv!
Og derfor er i dag også lidt en prøve. Min krop fortæller mig at den skilles fra noget - ja, jo faktisk fra en gift. Jeg har hele tiden været bevidst om giften, og også at jeg har haft brug for den for at nå hertil  og at jeg er klar til at slippe den. Men detox følelsen i dag minder mig om en ting: Hvis du gør som du plejer, får du det du plejer! Det er nu jeg skal holde fast i mig selv. Så efter at have spist skønne chokoladepandekager og set fjernsyn, vil jeg nu prøve noget andet. Jeg har altid været rigtig god til at putte i min comfort zone og finde undskyldninger for at krybe derind. Og det var også min første indskydelse i dag. Men comfort zonen er netop det - herfra kommer intet nyt. Herfra gror intet.
Og det er lige præcis hvad jeg vil fra NU AF. Jeg vil gro. Og prøve nyt. Jeg vil ikke fortsætte med ting som ikke passer mig. Jeg vil finde en måde at leve mit liv, så jeg ikke skal blive syg igen, så jeg ikke behøver at råbe af børnene og falde om på sofaen hver aften. Jeg vil ikke spilde mere tid!
Og jeg vil fortsætte med at rejse.
Så nu: Ud i livet!
Solhilsner
Stine