Om dage hvor det ikke er så sjovt!

Tak for de søde kommentarer om min detox. Det var ikke en sjov dag, det går fremad, og jeg tror, jeg er ovre det værste.
Og tak til jer, der kommenterede på mit indlæg om at blive selvstændig. Min hjemmeside er færdig og også min FB-side, søg på Mavekompasset.dk, hvis I er nysgerrige. Jeg modtager gerne feedback.
Jeg har fået mange IRL kommentarer på det at starte som iværksætter og selvstændig efter en stress-sygdom. Det provokerer folk virkelig meget. Men for mig er det logisk. Jeg tror, det er fordi, jeg insisterer på at det kan gøres på en anden måde en den fordommene fortæller os om! Jeg tror ikke på, at den eneste måde at være selvstændig på, er 80 timers arbejde om ugen, for mange sjusser, store kontrakter og stress. Jeg er på ved til at blive selvstændig, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre det på en måde der passer ind i mit liv. Jeg bruger min mave som kompas (der af navnet) og jeg VIL have et liv som føles godt. Som passer. Det kan ikke være rigtigt at man skal råbe af sine unger, aldrig elske med sin mand og hade hvad man ser i spejlet! Der må være en vej, hvor der er plads til det hele!
Jeg tror på, at det skal lykkes, når jeg bruger Mavekompasset. Det er faktisk det, jeg vil give andre mennesker. Den RO, som jeg har fundet. Den nye baggage min sygdom har givet mig. Naturligvis virker den ikke hver dag. Men den virker. Det at beslutte sig for RO!
Det har jeg gjort for snart 4 måneder siden. Og det er en anderledes ro. Min morfar sagde ofte: Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta'r det. Og jeg tror faktisk, han har ret!!
Når jeg ser på mig selv før og nu, så har mit "ydre liv" ikke ændret sig meget. Men min tilgang har. Jeg insisterer på at nyde det liv jeg har, som jeg har valgt! Men har du nu valgt det, siger den lille djævel eller kritikeren: JA, brøler jeg tilbage! Jeg valgte den mand, som forlod mig. Og det blev til noget godt. Jeg valgte at opdrage mit barn sådan, at han nu råber af mig - og så må jeg jo leve med det og måske forsøge at gøre det bedre - men det er mit valg. Og jeg nægter at være offer! Undskyldninger er hindringer. I livet, på vægten, i forhold til din mor, når du altid har hovedpine om aftenen. Giv slip på undskyldningerne og mærk dig selv!
Hvad er det du vil? Vil du spise chokoladen?? Så gør det og nyd den!! Vil du råbe af dine unger, så gør det!! Ellers... Så gør noget andet!!
Det er det jeg vil leve efter!
Og så er det nogen dage så helt utrolig svært. I denne selvstændighedsbobel ville man nogen gange ønske, at der kom noget dumpende ned fra himmelen! Jeg føler i dag, at jeg står på kanten af klippen. Jeg er så klar til at springe. Jeg mangler et sted at springe hen. Jeg er så klar til at prøve mig selv af. Se om det bærer... Og jeg mangler et sted at prøve. Jeg har skrevet foredrag, kursus beskrivelser, oplæg til debat. Jeg er klar til at vejlede 1:1
Og jeg har ingen kunder endnu. Og det at få dem er min store hindring. Og jeg forsøger idag at rydde alle undskyldninger af vejen. Jeg kæmper for at komme ud af min comfort zone. Det er ikke fordi jeg aldrig har gjort det, eller fordi de ikke har brug for mig, eller fordi jeg ikke er god nok. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke har fundet en måde at fortælle, at jeg er her, at jeg er mig og at jeg er klar... Og det er det jeg kæmper med. For det er virkelig ud af min comfort zone! At finde det sted hvor jeg skal sælge mig selv. Og de undskyldninger skal ud af døren først!! Afsted med dem!!
Men snart! Så springer jeg! Og så er jeg klar til at flyve. Uden undskyldninger - bare som mig! Med vinger!