Sider

lørdag den 21. juni 2014

KJOLER - KJOLER - KJOLER!!

Den sidste uge har bare stået i KJOLERNES- tegn. For jeg har virkelig produceret! I morgen drager jeg på marked. Det er første gang jeg skal afsted med min kjoler og jeg glæder mig. Jeg skal sælge i Meljgade i Århus (nr 48 c - i baggården - hvis du nu skulle have mulighed og lyst til at komme)

Det med kjoler er gået stærkt. Fra en uskyldig kommentar på IG om hvorvidt jeg skulle sælge kjoler, til rigtig god karma og et flow jeg aldrig har kendt magen til - og den dejligste støtte - og nu skal jeg afsted.
Jeg har lavet et kjole koncept, vor jeg har syet 9 udstillingskjoler i forskellige størrelser. Man kan ikke få en kjole med hjem fra marked i morgen. For det er ikke mine kjoler - det er JERES!!!
Jeg har ikke lyst til at masseproducere. Jeg har lyst til at give kvinder deres tøj tilbage!
MINDRE MODE - MERE KVINDE!
Jeg vil at vi igen skal bestemme hvad vi synes er pænt - i stedet for at lade en mode industri afgøre hvad der er smart i år. Det kan vi faktisk godt selv afgøre.
Og jeg vil opfordre til at man går i det der er rart og som man selv godt kan lide i stedet for at fokuserer på om man har den rigtige alder, om man har "ben til lårkort" om ens mave passer til den slags kjoler osv. Jeg vil tilbage til at kvinder har det på de har lyst til og holder af den krop de er i - UDEN AT SLÅ SIG SELV I HOVEDET HELE TIDEN!!
Og så skal vi selv have lov til at bestemme. Ikke mere: gul er farven i år. For hvis man nu elsker blå, så skal man jo ikke have gul. Så derfor er kjolerne her til inspiration, men når du bestiller en så er det i den farve og med de detaljer du godt kan lide!!! Det er sådan jeg vil have det. Det er Sputnik Kjoler - men som med køkkener er det også DIN - en Anna, Christina eller Stine. Og det glæder jeg mig til!

Og Sputnik Kjoler er første skridt. Der kommer flere og jeg glæder mig. Jeg brænder for det her. Og jeg har nydt at sy hver eneste af de følgende kjoler med netop dette for øje. Jeg håber i kan have lyst til at følge med på facebook (søg på Sputnik kjoler). Jeg ved at I sikkert syr selv, de fleste af jer, der følger med her. Så det er ikke for at få kunder, jeg siger det. Jeg håber I har lyst til at følge med og tage vores kroppe og tøjet tilbage!
Og måske lade jer inspirere og give mig feedback og gode råd også. Og så er der billed spam! Scroll ned hvis du ikke orker at se kjoler i lange baner:


















Nu hænger de på tøjstativet. Jeg har målebånd og snakketøj klar, og jeg glæder mig til at vise mine kjoler frem.
Og så vil jeg jo gerne hører hvad I synes?
Kan I lide kjolerne?
Solhilsner
Stine

fredag den 13. juni 2014

Gul Velour! Jeg har brug for jeres råd.

Jeg har noget med velour. Jeg kan ikke udstå nervøst velour - men den ægte slags: jeg kan ikke få nok. Der er noget skønt 70er'-jeg-vil-have-det-rart-i-mit-tøj over det for mig!!
Længe har jeg haft et stykke velour - i gult (karrygul) til at ligge... Jeg kunne ikke få mig selv til at sætte saksen i det... Men nu! Nu er det både klippet og syet til en kjole til mig selv. Og pyntet med noget af mit dejlige vintage-stof.










Min store dreng Rasmus har en tidlig morgen leget fotograf - uden sat hår og uden make-up. Men kjolen ser vel lige sådan ud...
Men ak - der er sket noget. Jeg ville gerne gøre halsudskæringen lidt større - dybere... og det skulle jeg nok lige have læst lidt mere om: for nu flandre min rib i halsen. Måske skal ribben blot tages af og strammes??


Er der mon nogen af jer dejlige syerske der kan give mig et godt råd: kan det reddes? Og hvad skal jeg gøre?
Træls når det hele tiden "gaber" der lige over bh-stroppen.

Men ellers er jeg glad for kjolen. Jeg er egentlig ikke så vild med det der bælte-agtige... så vil jeg hellere have et rigtigt bælte - men her fungerer det egentlig ok...
Og jeg kan godt lide det dejlige retro-præg i farverne..

Hvad syr du mon lige nu?

Solhilsner
Stine


onsdag den 11. juni 2014

To-Do-Ta-Da ... mon jeg når det??

Juni måned har indtil videre været fyldt med fest.
I fredags holdt vi teenagefest (uden alkohol) for 20 raske unge fra Mattis' 7.klasse og søndag havde vi 52 skønne familie og venner til have fest... Haven er stadig ikke helt ryddet op -
(kan man ane to telte ud af vinduet...?)

men vi havde en skøn dag! To telte fyldte alle terrasser, der var mad og drikke som i en bedre romersk historie og haven var fyldt med børn, latter og sol. Det er bestemt en dag der lever videre i os...


Og naturligvis skal det ikke være en undskyldning! Nænej, men det er det altså! Sådan en fest, hvor man selv laver alt, trækker virkelig nogen kræfter. Lasse og jeg er stadig dødtrætte... Så derfor er jeg ikke kommet igang med Christinas dejlige blog leg to-do-ta-da. Jeg ville gerne og måske når jeg lidt her fra NU af... Altså når jeg få lavet listen. Gad godt gøre noget ved den bunke her:


Og så skal jeg da have syet en masse kjoler... til noget rigtig sjovt... som jeg glæder mig til at dele med jer... og som jeg skal til møde om i morgen...

Så det er egentlig ikke fordi der ikke sker en masse - og fra NU af skal det også nok komme på bloggen.
Jeg kan se flere og flere der skriver om blog død! Det kan vi simpelthen ikke lade ske! Vi må da kæmpe for det skønne fællesskab vi har her. Jeg vil i hvert fald gøre mit! Blogland har givet mig så meget! Og jeg vil gerne både give og have endnu mere! Så til tasterne!

Og så synes jeg vi skal være helt ærlige. Den her blog bliver aldrig fuld af redigerede billeder (fordi jeg ikke ved hvordan man gør) og der vil sikkert også altid være stave- og slå fejl fordi jeg er så utålmodig... Sådan er det! Det bliver der nok ikke ændret på! Men forhåbentlig kommer der masser af skønne ting lavet af skønne stoffer og garner...

Og så skal jeg da have lavet den liste! Christina - jeg er igang!!

Solhilsner
Stine