Et blog indlæg - helt uden billeder

For snart flere måneder siden proklamerede jeg, at 2015 var blog-år. Og det vil jeg sådan set stadig gerne. Noget har dog stået i vejen... noget, der afholdt mig fra at blogge.
En del soul-searching senere er jeg ved at få greb om det. Noget har holdt mig tilbage. Flere ting faktisk. Ingen undskyldninger! Det, der rent faktisk har afholdt mig fra at blogge, var at jeg ikke leverede det, jeg synes, jeg elsker ved andre bloggere. De blogge, jeg nyder at læse, er en af to katagorier. Enten kender jeg bloggeren, og det er lidt personligt at følge med i, hvad vedkommende laver. Det er hyggeligt og ikke "andet" end blog-land venskab. Der behøver ikke være noget, jeg kommer efter. Det tager tid før en blog bliver sådan for mig. Og det kræver på en eller anden måde noget internet-kemi. Det skal på en eller anden måde føles som om mig og bloggeren var blevet venner, hvis blot livet havde ført mig hen til vedkommende!
Den anden kategori er ofte krea- eller selvforsyningsblogs, som virkelig har noget på hjerte, og hvor der er noget viden at samle. Der, hvor det ikke bare er en præsentation af "se-hvad-jeg-har-lavet". For jeg var faldet i denne fælde, bare at vise hvad jeg susede gennem maskinen. Også selv om der egentlig ikke var meget at hente, hverken for mig eller for læserne. Og det døde lidt for mig. Sådan er jeg på instagram. Det er mindre og ikke noget med at samle vide; det er et andet medie og spænder for mig mere, men måske mere overfladisk interaktion. Den er skøn. Jeg nyder den. Men det er for mig sådan lidt mere på veninde-snak-plan. Det var egentlig ikke, jeg ville med min blog.
Og misforstå mig ikke, kære du der bag skærmen. Alle må jo blogge som de vil. Men på en måde forhindrede det mig i at blogge. Og faktisk forhindrede det mig i at sy. Jeg var på vej til at gøre noget nyt med min syning, med min kreativitet og det afholdt mig lige i en periode fra at gøre noget som helst!
Nu er jeg så småt på vej ud af det. Jeg har længe troet, at det bare var det at sy, der fangede mig. At det var den enkle sy-proces, der gav mig energi og glæde. Måske var det det engang. Men der er sket noget. Jeg må have udvikling. Jeg har længe syet enkelt børnetøj til Karl og enkle jerseykjoler til mig selv. Jeg elsker stadig at sætte stof sammen, men jeg har på en eller anden måde bevæget mig væk fra det der med at suse ting gennem maskinen. Jeg vil udfordre mig selv. Jeg kigger nye steder, vil lærer nye teknikker. Jeg vil have mere!! Og på en måde hænger det sammen med bloggen. Jeg begynder at få lyst til at bruge den som en slags "sy-leksikon". Når jeg ser på kjoler jeg syede for år tilbage, kan jeg se at jeg at jeg har udviklet mig. Og så har jeg ind i mellem siddet fast i altid at sy den samme model, eller samme materiale eller bare ikke rigtig fået lavet noget spændende. Og så taber jeg interessen... Med bloggen kan jeg nedfælge erfaringer - hvis jeg ikke bare viser frem, men fortælle hvad jeg har gjort og hvad jeg har lært. Det vil jeg gerne. For så bliver bloggen en udvikling... og en udfordring.
Og ind i mellem har jeg fundet en stemme - en holdning til det jeg har på og til den krop, jeg har det på... Og det har føltes godt, og ind i mellem er den forsvundet. Den resonerer stærkt og klart lige nu. Jeg VIL lave tøj som passer til min (og andres) kroppe og ad den vej begynde at ændre vores syn på hinandens og vores egne kroppe. Det er mig magtpåliggende at skrive og arbejde med, at vi får det bedre med os selv. Og jeg kan mærke, når jeg laver noget rigtig godt! For så føler jeg mig lækker. Uanset hvordan jeg ser ud. Når tøjet er lavet til mig, i min stil. Og jeg vil sku føle mig lækker.

Så blogåret har nu retning. Og jeg håber du har lyst til at følge med. Og jeg har gode planer. Og det der Me-made-may er jo lige om hjørnet... så måske skulle jeg se at komme i gang...

Håber du stadig er med, selv om der ikke er nogen billeder denne gang!
Solhilsner
Stine

Kjole til min veninde

Min dejlige veninde og trofaste støtte, Sussie, inviterede til fødselsdag i sidste weekend. Et piratgilde af karakt. Dejlig fest - hun holder altid udklædningsfester og jeg elsker det.

Sussie var en af de friske kvinder, der i august gik modeshow med mine kjoler i Viborg. Så jeg havde hendes mål, og jeg kender hendes stil ret godt. Hun er til sort, med få, diskrete detaljer.

Så jeg tænkte at en varm og blød jerseykjole med lidt krave og sådan - det måtte være sagen her om vinteren. Jeg tror hun kunne lide designet - om det passer, ved jeg ikke i skrivende stund - pirater prøver altså ikke lige kjoler...

Jeg tror jeg bliver nødt til at lave noget lignende for mig selv i farver, forståes...

Det er altså svært at tage billeder her om vinteren - men her er den altså. En onion 2035 i vinterjersey med jersey krave og manchetter. Begge med hvis pipping. Jeg kan rigtig godt lide modellen. Og er faktisk lidt pjattet med kraven, som jeg fandt inspiration til på facebook.
Jeg håber, Sussie har lyst til at bruge den.

Stribede overalls

Jeg elsker overalls. Jeg har nogen par selv, og jeg elsker især drenge i overalls. Et levn fra at være vokset op i 70'erne? Jeg synes, det ser så kækt ud.
Karl elsker heldigvis også overalls. I lang tid har vi ikke kunnet finde nogen - måske synes børnetøjsdesignere ikke at drenge over 2 år skal gå i den slags - jeg er uenig!

Efter Elsebeth Gerners bog "børnetøj du selv kan sy" har jeg nu lavet overalls - jeg lavede et par til Rasmus for mange år siden... men det var til udklædning (Mario kostume) og jeg huskede det egentlig ikke så svært.

Det sværeste var faktisk at tegne mønstret af fra mønsteroversigten i EG's bog. Det kunne jeg nu godt huske fra andre projekter. Der er virkelig i bedste 70'er stil sparet på papiret, så mønsterarket ser sådan ud:

her er der så mønstre på bukser, overalls, jakker, skjorter, lommer osv. Men man skal altså holde tungen lige i munden for at finde den rigtige streg! Det lykkedes, men var ikke særlig sjovt. Nu har jeg dog et mønster som med få tilretninger bliver perfekt - næste gang, for der er lige et par ting med de her bukser.
Bukserne er syet i mælkedrengestribet denim, jeg har syet rigtig mange bukser af det her stof, for det er rester fra en produktion til Butik Smuksak i sin tid. Jeg er dog ikke træt af det. Det er fra stof og stil og jeg vedbliver at elske striberne, som jeg synes gør det ekstra fint i disse bukser!

 Man har vel spejl på værelset! 

 

 Se bare mor

 De går helt ned til gulvet

 play that funky music white bpy

 nå, men hvis du er færdig går jeg i gang med at lege

videre i fuld fart

Karl elsker heldigvis stadig at få taget billeder. Men ikke for længe af gangen.

Jeg synes, bukserne er fine. Karl ville gerne have, at de sad til i taljen, og det gør de. Jeg er ikke tilfreds med spænderne på selerne, så der er jeg på jagt efter nogen nye. Smækken går lidt højt op - han kan passe dem LÆNGE, men jeg tænker at lidt mindre kan gøre det. Han ser skøn ud og "gå-ikke-over-på-midten", når han leger. Jeg tænker at jeg vil lave nogen djlig bløde nogen af isoli... måske bare med knapper for oven, så de egentlig ikke er til at vokse i, men så vi ikke skal indstille spænder hele tiden. Ikke sidste par! Bestemt ikke!

Inspiration - tak blogland

For mig byder et nyt år altid på masser af forventning og "det-ønsker-jeg-at-gøre/være/prøve". De fleste ting er ovre inden påske - ellers ville jeg jo være super woman. Men der er nu noget skønt over det der med nye muligheder. Mit nytårsfortsæt i år var "flere genveje".- I ordets bredeste forstand. Jeg vil gerne have flere små oaser af: tid, strik, syning, veninder, nye oplevelser. Så FLERE OMVEJE.

Jeg elsker at læse blogs. Og det er klart en af mine omveje. For mig er blogs vor tids gadekær. Det er her jeg får trøst, hjælp, ideer og inspiration. Nogen af jer i blog-land føler jeg at jeg kender selv om vi aldrig har mødtes. Nogen af jer har jeg mødt og det er blevet rigtig skønt - venskab!

Denne gang har jeg hentet inspiration hos en blogger jeg følger, fordi hendes stil er frisk og kvik og hendes arbejde helt fænomenalt. Det er Lladybird. Og hun laver så meget af hendes tøj selv. Se bare LIGE HER hvor hun (igen) laver sine egne jeans, som er federe end mange jeg har spottet i butikkerne. Hendes blog indlæg er grundige og billederne skønne. Hun selv er en sjov blanding af næsepiercing, blåt hår og klassisk tøj af fantastisk sy-kvalitet.

Hun er virkelig et besøg værd!

Det hun inspirerer mig til er: Jeg gider ikke shoppe. Misforstå mig ikke; jeg netshopper efter stof i stor stil!! Og efter skæge detaljer og efter loppefund. Men jeg gider ikke længere trave en by igennem en hel dag på shopping. Jeg bliver stresset og sur over asen og masen. Jeg finder sjældent noget jeg kan lide og jeg kommer til at hade mig selv mere og mere fordi jeg ikke kan passe almindelige størrelser i det tøj jeg rent faktisk kan lide. Det sidder simpelthen ikke godt nok - og jeg kan ikke lave næste model anderledes fordi det er købt. Jeg er kort sagt blevet kræsen og gammel. Og det har jeg det helt fint med!

Når Lladybird kan sy sit eget tøj - selv jeans; så kan jeg også. Jeg gider simpelthen ikke ase mig igennem byen for at blive klædt på! Jeg laver derfor et lille løfte, eller et manifest: i 2015 gider jeg ikke købe nyt tøj. Jeg vil gerne købe strømpebukser, undertøj og strømper, for det gider jeg ikke lave selv, men resten må komme fra genbrug eller mine hænder. Så er det sagt! Jeg gider ikke mere!

Og vent nu bare når jeg finder ud af jeg må eje en læder nederdel i ægte læder om ganske få måneder... så bliver det sjovt at læse med på bloggen! Men det her mit forsæt! Rent tøjmæssigt. Og man kan sige at det er en fin omvej.

Følg med i en kæmpe DIY - lav din egen garderobe... Jeg har faktisk også en bagtanke med det. På mange amerikanske krea-blogs kører der i maj en blog-event der hedder me-made-May. I hele Maj måned prøver bloggere så vidt de kan at have hjemmelavede outfits på. Jeg har lavet noget tilsvarende på instagram: flere uger sidste år var jeg i hjemmesyede outfits en hel uge af gangen. Men det river lidt i mig for at deltage i denne event... Så nu må jeg igang. Der er naturligvis en del i skabet, men jeg har netop ryddet op i stoflageret og tænker at det er på tide at bruge nogen af mine skønne retrostoffer til lækker beklædning. De skal da ikke bare ligge der... Så afsted med mig..

Er der mon nogen der har læst med hertil uden billeder? Godt klaret og tak. Som I kan se så har jeg virkelig planer for dette år rent kreamæssigt. Og jeg kan mærke at det giver mig energi.

Er der nogen der er med på me-made-May? Sjovest hvis vi kan følge hinanden!

Solhilsner
Stine

Nå - nyt år, nye tanker!

Det er jo sådan ved nytår, at man ikke kan lade være med at kigge tilbage og overveje fremtiden og den slags...

For mig har mange af de tanker drejet sig om hvad der skulle ske med denne blog. Jeg har været lige ved at lukke og slukke, fordi bloggen har ændret sig og jeg ikke helt synes det var det jeg godt kunne tænke mig. 

I stedet har jeg bestemt at sadle om. Jeg går tilbage til rødderne. Da jeg startede denne blog, var den tænkt som mig egen dagbog over mine kreationer. Det var aldrig meningen at den skulle handle om hele mit liv eller om sygdom os sådan. Og jeg tænker at den skal tilbage til den. Det føles lidt som om den blev forurenet af alt det andet. 

 Når man skriver meget personligt, kan manglende respons føles personligt (og tak til jer der gav mig respons!!!). Derfor, og helt i tråd med mit nytårsforsæt forøvrigt, så arbejder jeg nu med hvad der er for mig. Jeg øver mig på ikke at gøre alting til en begyndende forretning eller noget professionelt. 

Strikkelas ændre altså lidt karakter, håber jeg. Jeg vil gerne tilbage til at vise de kreative ting jeg laver og meget gerne lave flere DIY's og generelt fortælle om hvordan jeg syr og strikker og hvilke tanker jeg gør mig i den forbindelse.

Jeg håber I vil med tilbage til kreativiteten. Og jeg siger tak fordi I var med til omvejen hertil.

Jeg pusler også med at lave en blog til noget af alt det andet jeg går og pusler med... I skal nok få et heads up, hvis det bliver virkelighed.

Og godt nytår. Jeg kom godt ind i det i gode venners lag, med mine unger under eget tag. 

Jeg håber året her på bloggen bringer:

* masser af lækkert drenge tøj i str. ca 5 år til Karl

* Babytøj til min labre niece Gry

* Fede kjoler til mig selv

* Jagten på den perfekte nederdel kører stadig... måske i år lykkes det.

Og så håber jeg at jeg skal forsøge mig med bukser og bluser og måske skjorter hvis jeg bliver modig...

Måske skulle man give den blog her en face-lift, bare sådan for at markerer den nye start??

Håber du er klar til et nyt år, og måske til at læse med herinde??

Solhilsner

Stine