Sider

fredag den 2. januar 2015

Nå - nyt år, nye tanker!

Det er jo sådan ved nytår, at man ikke kan lade være med at kigge tilbage og overveje fremtiden og den slags...
For mig har mange af de tanker drejet sig om hvad der skulle ske med denne blog. Jeg har været lige ved at lukke og slukke, fordi bloggen har ændret sig og jeg ikke helt synes det var det jeg godt kunne tænke mig. 
I stedet har jeg bestemt at sadle om. Jeg går tilbage til rødderne. Da jeg startede denne blog, var den tænkt som mig egen dagbog over mine kreationer. Det var aldrig meningen at den skulle handle om hele mit liv eller om sygdom os sådan. Og jeg tænker at den skal tilbage til den. Det føles lidt som om den blev forurenet af alt det andet. 
 Når man skriver meget personligt, kan manglende respons føles personligt (og tak til jer der gav mig respons!!!). Derfor, og helt i tråd med mit nytårsforsæt forøvrigt, så arbejder jeg nu med hvad der er for mig. Jeg øver mig på ikke at gøre alting til en begyndende forretning eller noget professionelt. 
Strikkelas ændre altså lidt karakter, håber jeg. Jeg vil gerne tilbage til at vise de kreative ting jeg laver og meget gerne lave flere DIY's og generelt fortælle om hvordan jeg syr og strikker og hvilke tanker jeg gør mig i den forbindelse.

Jeg håber I vil med tilbage til kreativiteten. Og jeg siger tak fordi I var med til omvejen hertil.

Jeg pusler også med at lave en blog til noget af alt det andet jeg går og pusler med... I skal nok få et heads up, hvis det bliver virkelighed.

Og godt nytår. Jeg kom godt ind i det i gode venners lag, med mine unger under eget tag. 

Jeg håber året her på bloggen bringer:
* masser af lækkert drenge tøj i str. ca 5 år til Karl
* Babytøj til min labre niece Gry
* Fede kjoler til mig selv
* Jagten på den perfekte nederdel kører stadig... måske i år lykkes det.
Og så håber jeg at jeg skal forsøge mig med bukser og bluser og måske skjorter hvis jeg bliver modig...

Måske skulle man give den blog her en face-lift, bare sådan for at markerer den nye start??

Håber du er klar til et nyt år, og måske til at læse med herinde??

Solhilsner
Stine

10 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at følge med :-).
    Jeg synes slet ikke, det gør noget, at en blog favner mange sider af livet, og har på ingen måde tænkt, at det forurenede eller forringede at læse dine tanker om livet og sygdom. Men samtidig forstår jeg sagtens dine følelser omkring det. Jeg ville nok have det på samme måde, hvis det var mig selv.
    Under alle omstændigheder vil jeg glæde mig til at læse - og kigge med - om de ting du frembringer i det kommende år :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maj! Jeg har også selv været i tvivl... men for mig er denne vej rigtig lige nu... mere krea. Tak fordi du vil følge med!

      Slet
  2. Jeg følger med glæde med...

    Jeg har selv været ved at lukke min flere gange. Synes ikk jeg fik så meget respons på mine indlæg og troede faktisk det var fordi jeg var for lidt personlig, men alligevel har jeg valgt at give den et lille nyt look og forsøge at give den en chance og måske komme lidt mere ud i forskellige kreative ting.

    Men ja ind i mellem kan manglende svar faktisk gøre lidt ondt, specielt hvis man er en der tænker lidt for meget over alting hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du vil følge med! Og ja - når man er sådan en grubler, så fylder de gale ting let lidt meget. Men nu prøver vi lige en anden vej og jeg er glad for du er med.

      Slet
  3. Gry og hendes mor er så klar til at læse med!

    SvarSlet
  4. Følger dig med glæde Stine og vil glæde mig til fremtiden også😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Albertemor! Dejligt at vide nogen læser med

      Slet
  5. Pøj pøj! Glæder mig til at se dine kreationer. Du ønskes et godt og velsignet nyt år!
    Kh.
    Karen

    SvarSlet

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!