For mig byder et nyt år altid på masser af forventning og "det-ønsker-jeg-at-gøre/være/prøve". De fleste ting er ovre inden påske - ellers ville jeg jo være super woman. Men der er nu noget skønt over det der med nye muligheder. Mit nytårsfortsæt i år var "flere genveje".- I ordets bredeste forstand. Jeg vil gerne have flere små oaser af: tid, strik, syning, veninder, nye oplevelser. Så FLERE OMVEJE.
Jeg elsker at læse blogs. Og det er klart en af mine omveje. For mig er blogs vor tids gadekær. Det er her jeg får trøst, hjælp, ideer og inspiration. Nogen af jer i blog-land føler jeg at jeg kender selv om vi aldrig har mødtes. Nogen af jer har jeg mødt og det er blevet rigtig skønt - venskab!
Denne gang har jeg hentet inspiration hos en blogger jeg følger, fordi hendes stil er frisk og kvik og hendes arbejde helt fænomenalt. Det er Lladybird. Og hun laver så meget af hendes tøj selv. Se bare LIGE HER hvor hun (igen) laver sine egne jeans, som er federe end mange jeg har spottet i butikkerne. Hendes blog indlæg er grundige og billederne skønne. Hun selv er en sjov blanding af næsepiercing, blåt hår og klassisk tøj af fantastisk sy-kvalitet.
Hun er virkelig et besøg værd!
Det hun inspirerer mig til er: Jeg gider ikke shoppe. Misforstå mig ikke; jeg netshopper efter stof i stor stil!! Og efter skæge detaljer og efter loppefund. Men jeg gider ikke længere trave en by igennem en hel dag på shopping. Jeg bliver stresset og sur over asen og masen. Jeg finder sjældent noget jeg kan lide og jeg kommer til at hade mig selv mere og mere fordi jeg ikke kan passe almindelige størrelser i det tøj jeg rent faktisk kan lide. Det sidder simpelthen ikke godt nok - og jeg kan ikke lave næste model anderledes fordi det er købt. Jeg er kort sagt blevet kræsen og gammel. Og det har jeg det helt fint med!
Når Lladybird kan sy sit eget tøj - selv jeans; så kan jeg også. Jeg gider simpelthen ikke ase mig igennem byen for at blive klædt på! Jeg laver derfor et lille løfte, eller et manifest: i 2015 gider jeg ikke købe nyt tøj. Jeg vil gerne købe strømpebukser, undertøj og strømper, for det gider jeg ikke lave selv, men resten må komme fra genbrug eller mine hænder. Så er det sagt! Jeg gider ikke mere!
Og vent nu bare når jeg finder ud af jeg må eje en læder nederdel i ægte læder om ganske få måneder... så bliver det sjovt at læse med på bloggen! Men det her mit forsæt! Rent tøjmæssigt. Og man kan sige at det er en fin omvej.
Følg med i en kæmpe DIY - lav din egen garderobe... Jeg har faktisk også en bagtanke med det. På mange amerikanske krea-blogs kører der i maj en blog-event der hedder me-made-May. I hele Maj måned prøver bloggere så vidt de kan at have hjemmelavede outfits på. Jeg har lavet noget tilsvarende på instagram: flere uger sidste år var jeg i hjemmesyede outfits en hel uge af gangen. Men det river lidt i mig for at deltage i denne event... Så nu må jeg igang. Der er naturligvis en del i skabet, men jeg har netop ryddet op i stoflageret og tænker at det er på tide at bruge nogen af mine skønne retrostoffer til lækker beklædning. De skal da ikke bare ligge der... Så afsted med mig..
Er der mon nogen der har læst med hertil uden billeder? Godt klaret og tak. Som I kan se så har jeg virkelig planer for dette år rent kreamæssigt. Og jeg kan mærke at det giver mig energi.
Er der nogen der er med på me-made-May? Sjovest hvis vi kan følge hinanden!
Solhilsner
Stine
Kære Stine
SvarSletRigtig godt nytår til dig!
Jeg har det på samme måde. Jeg orker heller ikke strøgturerne mere - mest fordi jeg alligevel ikke kan finde noget, jeg bryder mig om. Det er det samme tøj alle steder, og det er ikke "mig". Jeg har fundet et par kjolemærker, som jeg nogle gange køber (på udsalg) over nettet, men ellers er jeg også det sted, hvor jeg hellere vil sy selv. Så ja, jeg hopper gerne med! Hvis du ved, hvilke blogs (jeg er jo desværre endnu ikke på instragram) som kører projektet, så læg gerne links op.
Kh
Anna
Der kommer links om et par dage... Det tager lige lidt tid at finde dem - hvor dejligt at du har lyst til at lege med!
SletKh
Stine
Du er så sej Stine og wauw sikke jeans!!!
SvarSletJeg vil ikke love for meget, men vil gerne prøve at være med på vognen.
kh Libbie
Du skal slet ikke love noget - men dejligt at du har lysten til at være med. Og man er altså bare med med det man nu kan!
SletDet lyder spændende, det kunne jeg godt tænke mig at springe ud i, glæder mig til at se links mm.
SvarSletKaren
Der kommer links. Kunne være så hyggeligt hvis du var med!
Slet