I lyset af min sidste post om at lave min egen garderobe kommer denne post. Jeg har altid ønsket mig skjorter. Jeg synes det er noget af det fedeste ved siden af sweatre. Og til "den perfekte nederdel", som jo er lige under opsejling, ville det være perfekt., Og når man skal bruge retrostoffer er skjorter også super, fordi den klassiske form for mig gør at noget ret vildt stof kan gå an til hverdag.
Altså, hvorfor har jeg ikke bare købt nogen skjorter?
Fordi jeg ikke kan. Hvis en skjorte skal sidde pænt over barm og hals og ikke trække mellemrummet mellem knapperne vidt åbent, så ligner jeg en beduin i telt om hofterne. Jeg er velsignet med en ret anseelig barm, så det er bare ikke alt der duer - når det kommer fra fabrikker. Derfor er fortsættet om hjemmelavet garderobe også en mulighed for at få beklædningsgenstande som indtil nu kun har været fatamorganaer for mig. Og skjorten er en af dem. Og jeg ved godt at undertøjs butikker som LAce nu laver skjorter til storbarmede - men de er bare ikke min stil: ensfarvede og meget sådan kontor-agtige... Når jeg drømmer om skjorter er det lidt mere sådan McClouds daughters-jeg-bor-på-en-ranche-agtigt. Og smart mere end pænt!
Nå men altså nu har jeg fundet denne skjorte:
Det er igen Sewaholic der har gjort mønstret. Jeg får altså ikke provision af den pige her! Jeg er bare vild med hendes mønstre. Den her skjorte skal i hvert fald prøve at lave. Skjorter har altid skræmt mig lidt - det må da være svært. Men nu vil jeg prøve.
Det bliver ikke i liberty-stof. Den bølge rider jeg ikke på (mange andre, men det er ikke lige mig). Mon ikke jeg finder noget cool 70'er stof at forsøge mig med...
Hvad drømmer du om at kunne bærer/ købe?
Solhilsner
Stine
Den glæder jeg mig til at se billeder af :)
SvarSletDet er en fin klassisk skjorte. Jeg elsker også sewaholics mønstre. De er bare så gennemførte og med virkelig gode vejledninger. Du skal dog være obs på at sewaholic især er til de mere pæreformede.. Det kan selvfølgelig tilpasses. Prøv dog også at kigge på Grainline Studios Archer. Jeg har syet den et par gange og det er også et superfint mønster.
SvarSlet