Jagten på den perfekte nederdel - en ny omgang

Ja, altså jeg leder stadig. Jeg elsker at gå i nederdel - sådan da. Jeg elsker tanken om at gå i nederdel. Jeg har mange skønne billeder af hvordan det vil se ud når jeg gå i nederdel og jeg syr faktisk rigtig mange nederdele - men jeg er ikke tilfreds.
Efterhånden er jeg nået frem til at det også kommer an på mit humør. Så nu søger jer perfekte nederdele i flertal. Og foreløbig har jeg to som jeg er rigtig glad for. Den ene er den i dette indlæg - der skal lidt tilretning til næste gang - jeg er naturligvis ikke helt tilfreds, det er vel derfor jeg syr... Men den er tæt på. Jeg kommer til at bruge den en masse, tror jeg!

Nederdelen er lavet af en rest rødt stof, som jeg har arvet. Det er ikke stof, jeg selv ville hav købt. Det er måske viskose - kunststof i hvert fald og det minder om din mormors kjole (ikke min for hun var en fløjls-pige) men om en mormors. Arvet stof er en luksus der for mig gør at man kan forsøge noget uden at det koster en bondegård.

Det er en nederdel med en del vidde. Jeg ønsker mig jo i sidste ende sådan en nederdel som min mor havde på i 70'erne (eller jeg tror hun gik i overalls - men nogen havde garanteret sådan en på) . Den enelige model skal være i det skønneste lilla fløjl købt til formålet for efterhånden nogen år siden, da jagten gik igang. At min vægt ryger op og ned for tiden gør ikke jagten nemmere. Men med godt job og depression pakket fint væk 8og så ikke et ord mere om sygdom nu!) skulle et mindre vægttab være inden for rækkevidde.

Nederdelen er syet efter dette mønster. Jeg er vild med Sewaholics mønstre og stil, som virker let og ligetil. Mønstret hedder Hollyburn Skirt og jeg kan se på nettet at mange er faldet for det. Det var nemt at sy - gode syvejledninger - selv om det foregik på engelsk.
Det er virkelig dejligt at mønstret nu kan fåes i PDF, men ellers kan man købe det ved Happy Stiches så man undgår porto helt fra Canada.

Nederdelen er feminin og praktisk med de skjulte lommer. Jeg tror nu jeg er mere til påsattelommer, fordi det har lidt mere retro-feel for mig. Men de her er ganske nydelige og ikke svære at sy.
Det bliver ikke den sidste, selv om jeg tror min næste skal være lidt anderledes. Jeg vil prøve at undgå syningen midt for. Jeg ved at det er en vanskelig manøvre fordi det ændre på trådretningen, men jeg giver det alligevel et forsøg. og så vil jeg gerne prøve at sy den i kraftigere stof, fordi den for mig gerne må stå lidt mere.

Jagten fortsætter. Målet er stadig en nederdel som man kan sætte bælte i (der er stropper i mønstret her - det bliver næste gang), med lommer, vidde og retro-følelse som passer til læderstøvler a'la duckfeet.
Here I come!

Solhilsner
Stine