Sidst jeg skrev, var jeg på nippet til at opgive. Opgive drømmen. Fordi jeg sad fast!
Og jeg håbede på er mirakel.
Nogen gange skal man stille spørgsmålet højt, før universet kan svarer på det - kender su det? At når du definerer dine mål højt eller siger dem til nogen andre, så har du lettere ved at nå dem?
Jeg tror ikke kun det er fordi vi selv er mere opsatte på at nå dem, for ikke at tabe ansigt, når vi nu har sagt at det er det vi vil.
Jeg tror universet hører os. Jeg tror der er magter der kan hjælpe os, hvis vi beder om det. Måske er det en udefra kommende magt, måske indstiller vi os selv, som fint følende magneter til at får det vi nu ved at vi ønsker os.
Sidste uge snakkede jeg længe med min dejlige Bamse om, hvad det var der stod mellem mig og succes med det her firma værk. Naturligvis var der en masse praktisk med økonomi og dagpenge og den slags. Men først og fremmest handlede det om at jeg godt vidste hvad jeg ville sælge og hvordan det skulle være, jeg vidste endda også til hvem. Men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle dem det... Og det var hele problemet. Så jeg sagde højt - tak for det -"Jeg ville ønske jeg kendte nogen der kunne fortælle mig hvordan jeg kommer i kontakt med de her mennesker og som kunne fortælle mig hvordan jeg skulle gå til dem (e-mail, telefon, personligt fremmøde...)"
Og vupti... samme aften, til kursus i Viborg Erhvervsforening.... Der stod Lise-Lotte. Og hun kunne lige præcis det. Udover en masse andre vigtige ting hun lærte mig den aften, så kunne hun også det. Og jeg har møde med hende lige om lidt! Så fedt! Jeg glæder mig til at blive klogere. Jeg er ikke god til at stå i stampe. Der skal helst være flow i tingene!
Jeg er spændt på at møde hende. Og få rygsækken fuld af gode råd.
God weekend og påske til blogland
Solhilsner
Stine
Viser opslag med etiketten 2014. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2014. Vis alle opslag
fredag den 11. april 2014
torsdag den 3. april 2014
Om dage hvor det ikke er så sjovt!
Tak for de søde kommentarer om min detox. Det var ikke en sjov dag, det går fremad, og jeg tror, jeg er ovre det værste.
Og tak til jer, der kommenterede på mit indlæg om at blive selvstændig. Min hjemmeside er færdig og også min FB-side, søg på Mavekompasset.dk, hvis I er nysgerrige. Jeg modtager gerne feedback.
Jeg har fået mange IRL kommentarer på det at starte som iværksætter og selvstændig efter en stress-sygdom. Det provokerer folk virkelig meget. Men for mig er det logisk. Jeg tror, det er fordi, jeg insisterer på at det kan gøres på en anden måde en den fordommene fortæller os om! Jeg tror ikke på, at den eneste måde at være selvstændig på, er 80 timers arbejde om ugen, for mange sjusser, store kontrakter og stress. Jeg er på ved til at blive selvstændig, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre det på en måde der passer ind i mit liv. Jeg bruger min mave som kompas (der af navnet) og jeg VIL have et liv som føles godt. Som passer. Det kan ikke være rigtigt at man skal råbe af sine unger, aldrig elske med sin mand og hade hvad man ser i spejlet! Der må være en vej, hvor der er plads til det hele!
Jeg tror på, at det skal lykkes, når jeg bruger Mavekompasset. Det er faktisk det, jeg vil give andre mennesker. Den RO, som jeg har fundet. Den nye baggage min sygdom har givet mig. Naturligvis virker den ikke hver dag. Men den virker. Det at beslutte sig for RO!
Det har jeg gjort for snart 4 måneder siden. Og det er en anderledes ro. Min morfar sagde ofte: Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta'r det. Og jeg tror faktisk, han har ret!!
Når jeg ser på mig selv før og nu, så har mit "ydre liv" ikke ændret sig meget. Men min tilgang har. Jeg insisterer på at nyde det liv jeg har, som jeg har valgt! Men har du nu valgt det, siger den lille djævel eller kritikeren: JA, brøler jeg tilbage! Jeg valgte den mand, som forlod mig. Og det blev til noget godt. Jeg valgte at opdrage mit barn sådan, at han nu råber af mig - og så må jeg jo leve med det og måske forsøge at gøre det bedre - men det er mit valg. Og jeg nægter at være offer! Undskyldninger er hindringer. I livet, på vægten, i forhold til din mor, når du altid har hovedpine om aftenen. Giv slip på undskyldningerne og mærk dig selv!
Hvad er det du vil? Vil du spise chokoladen?? Så gør det og nyd den!! Vil du råbe af dine unger, så gør det!! Ellers... Så gør noget andet!!
Det er det jeg vil leve efter!
Og så er det nogen dage så helt utrolig svært. I denne selvstændighedsbobel ville man nogen gange ønske, at der kom noget dumpende ned fra himmelen! Jeg føler i dag, at jeg står på kanten af klippen. Jeg er så klar til at springe. Jeg mangler et sted at springe hen. Jeg er så klar til at prøve mig selv af. Se om det bærer... Og jeg mangler et sted at prøve. Jeg har skrevet foredrag, kursus beskrivelser, oplæg til debat. Jeg er klar til at vejlede 1:1
Og jeg har ingen kunder endnu. Og det at få dem er min store hindring. Og jeg forsøger idag at rydde alle undskyldninger af vejen. Jeg kæmper for at komme ud af min comfort zone. Det er ikke fordi jeg aldrig har gjort det, eller fordi de ikke har brug for mig, eller fordi jeg ikke er god nok. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke har fundet en måde at fortælle, at jeg er her, at jeg er mig og at jeg er klar... Og det er det jeg kæmper med. For det er virkelig ud af min comfort zone! At finde det sted hvor jeg skal sælge mig selv. Og de undskyldninger skal ud af døren først!! Afsted med dem!!
Men snart! Så springer jeg! Og så er jeg klar til at flyve. Uden undskyldninger - bare som mig! Med vinger!
Og tak til jer, der kommenterede på mit indlæg om at blive selvstændig. Min hjemmeside er færdig og også min FB-side, søg på Mavekompasset.dk, hvis I er nysgerrige. Jeg modtager gerne feedback.
Jeg har fået mange IRL kommentarer på det at starte som iværksætter og selvstændig efter en stress-sygdom. Det provokerer folk virkelig meget. Men for mig er det logisk. Jeg tror, det er fordi, jeg insisterer på at det kan gøres på en anden måde en den fordommene fortæller os om! Jeg tror ikke på, at den eneste måde at være selvstændig på, er 80 timers arbejde om ugen, for mange sjusser, store kontrakter og stress. Jeg er på ved til at blive selvstændig, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre det på en måde der passer ind i mit liv. Jeg bruger min mave som kompas (der af navnet) og jeg VIL have et liv som føles godt. Som passer. Det kan ikke være rigtigt at man skal råbe af sine unger, aldrig elske med sin mand og hade hvad man ser i spejlet! Der må være en vej, hvor der er plads til det hele!
Jeg tror på, at det skal lykkes, når jeg bruger Mavekompasset. Det er faktisk det, jeg vil give andre mennesker. Den RO, som jeg har fundet. Den nye baggage min sygdom har givet mig. Naturligvis virker den ikke hver dag. Men den virker. Det at beslutte sig for RO!
Det har jeg gjort for snart 4 måneder siden. Og det er en anderledes ro. Min morfar sagde ofte: Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta'r det. Og jeg tror faktisk, han har ret!!
Når jeg ser på mig selv før og nu, så har mit "ydre liv" ikke ændret sig meget. Men min tilgang har. Jeg insisterer på at nyde det liv jeg har, som jeg har valgt! Men har du nu valgt det, siger den lille djævel eller kritikeren: JA, brøler jeg tilbage! Jeg valgte den mand, som forlod mig. Og det blev til noget godt. Jeg valgte at opdrage mit barn sådan, at han nu råber af mig - og så må jeg jo leve med det og måske forsøge at gøre det bedre - men det er mit valg. Og jeg nægter at være offer! Undskyldninger er hindringer. I livet, på vægten, i forhold til din mor, når du altid har hovedpine om aftenen. Giv slip på undskyldningerne og mærk dig selv!
Hvad er det du vil? Vil du spise chokoladen?? Så gør det og nyd den!! Vil du råbe af dine unger, så gør det!! Ellers... Så gør noget andet!!
Det er det jeg vil leve efter!
Og så er det nogen dage så helt utrolig svært. I denne selvstændighedsbobel ville man nogen gange ønske, at der kom noget dumpende ned fra himmelen! Jeg føler i dag, at jeg står på kanten af klippen. Jeg er så klar til at springe. Jeg mangler et sted at springe hen. Jeg er så klar til at prøve mig selv af. Se om det bærer... Og jeg mangler et sted at prøve. Jeg har skrevet foredrag, kursus beskrivelser, oplæg til debat. Jeg er klar til at vejlede 1:1
Og jeg har ingen kunder endnu. Og det at få dem er min store hindring. Og jeg forsøger idag at rydde alle undskyldninger af vejen. Jeg kæmper for at komme ud af min comfort zone. Det er ikke fordi jeg aldrig har gjort det, eller fordi de ikke har brug for mig, eller fordi jeg ikke er god nok. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke har fundet en måde at fortælle, at jeg er her, at jeg er mig og at jeg er klar... Og det er det jeg kæmper med. For det er virkelig ud af min comfort zone! At finde det sted hvor jeg skal sælge mig selv. Og de undskyldninger skal ud af døren først!! Afsted med dem!!
Men snart! Så springer jeg! Og så er jeg klar til at flyve. Uden undskyldninger - bare som mig! Med vinger!
tirsdag den 1. april 2014
Farvel Medicin, Detox og om at gøre noget andet!
For 12 dage siden tog jeg min sidste pille - min sidste lykke pille, eller den sidste anti-depressive medicin. Og nu detoxer jeg. Det tvinger mig lidt i knæ, for jeg reagerer meget stærkt. Jeg har frygtelig hovepine, kvalme, ondt i maven, hedeture og fryser. Ligner en kombination af tømmermænd og influenza, men uden feber.
Det er hårdt, men der er også noget fedt ved det! Der er noget fedt ved at være nået hertil. Når jeg tænker på hvor jeg var for 13 måneder siden, da jeg tog den 1. pille - så er jeg nået langt. Jeg har været på rejse ind i mig selv. Og at rejse er virkelig at leve. Rejsen er ikke slut endnu. Men jeg er godt på vej. Og jeg er glad for turen.
På vejen har jeg lært så uendelig meget om mig selv. Og jeg er blevet stærkere og modigere. Uden turen havde jeg aldrig turdet se på mig selv og lavet mit eget firma. Uden turen havde jeg ikke turdet se hvem jeg er i dag. Og der er mange ting, jeg tager op til revision: er det stadig mig, har det nogensinde været det - eller var det noget jeg troede man skulle mene? skal man være rebel? Skal man slås med uoverensstemmelser i sig selv? Hvornår må man egentlig blive voksen? Hvornår er det ok ikke at gide at være unge mere? Hvorfor skal man egentlig være tynd? Må man ikke blive ved med at elske lilla selv om man bliver 36? Og hvad er der egentlig galt med at være en hippie, der tror at krop og sjæl hænger sammen, at vi har levet før og at ingefær er godt for helbredet?
Jeg finder mig selv!
Og derfor er i dag også lidt en prøve. Min krop fortæller mig at den skilles fra noget - ja, jo faktisk fra en gift. Jeg har hele tiden været bevidst om giften, og også at jeg har haft brug for den for at nå hertil og at jeg er klar til at slippe den. Men detox følelsen i dag minder mig om en ting: Hvis du gør som du plejer, får du det du plejer! Det er nu jeg skal holde fast i mig selv. Så efter at have spist skønne chokoladepandekager og set fjernsyn, vil jeg nu prøve noget andet. Jeg har altid været rigtig god til at putte i min comfort zone og finde undskyldninger for at krybe derind. Og det var også min første indskydelse i dag. Men comfort zonen er netop det - herfra kommer intet nyt. Herfra gror intet.
Og det er lige præcis hvad jeg vil fra NU AF. Jeg vil gro. Og prøve nyt. Jeg vil ikke fortsætte med ting som ikke passer mig. Jeg vil finde en måde at leve mit liv, så jeg ikke skal blive syg igen, så jeg ikke behøver at råbe af børnene og falde om på sofaen hver aften. Jeg vil ikke spilde mere tid!
Og jeg vil fortsætte med at rejse.
Så nu: Ud i livet!
Solhilsner
Stine
Det er hårdt, men der er også noget fedt ved det! Der er noget fedt ved at være nået hertil. Når jeg tænker på hvor jeg var for 13 måneder siden, da jeg tog den 1. pille - så er jeg nået langt. Jeg har været på rejse ind i mig selv. Og at rejse er virkelig at leve. Rejsen er ikke slut endnu. Men jeg er godt på vej. Og jeg er glad for turen.
På vejen har jeg lært så uendelig meget om mig selv. Og jeg er blevet stærkere og modigere. Uden turen havde jeg aldrig turdet se på mig selv og lavet mit eget firma. Uden turen havde jeg ikke turdet se hvem jeg er i dag. Og der er mange ting, jeg tager op til revision: er det stadig mig, har det nogensinde været det - eller var det noget jeg troede man skulle mene? skal man være rebel? Skal man slås med uoverensstemmelser i sig selv? Hvornår må man egentlig blive voksen? Hvornår er det ok ikke at gide at være unge mere? Hvorfor skal man egentlig være tynd? Må man ikke blive ved med at elske lilla selv om man bliver 36? Og hvad er der egentlig galt med at være en hippie, der tror at krop og sjæl hænger sammen, at vi har levet før og at ingefær er godt for helbredet?
Jeg finder mig selv!
Og derfor er i dag også lidt en prøve. Min krop fortæller mig at den skilles fra noget - ja, jo faktisk fra en gift. Jeg har hele tiden været bevidst om giften, og også at jeg har haft brug for den for at nå hertil og at jeg er klar til at slippe den. Men detox følelsen i dag minder mig om en ting: Hvis du gør som du plejer, får du det du plejer! Det er nu jeg skal holde fast i mig selv. Så efter at have spist skønne chokoladepandekager og set fjernsyn, vil jeg nu prøve noget andet. Jeg har altid været rigtig god til at putte i min comfort zone og finde undskyldninger for at krybe derind. Og det var også min første indskydelse i dag. Men comfort zonen er netop det - herfra kommer intet nyt. Herfra gror intet.
Og det er lige præcis hvad jeg vil fra NU AF. Jeg vil gro. Og prøve nyt. Jeg vil ikke fortsætte med ting som ikke passer mig. Jeg vil finde en måde at leve mit liv, så jeg ikke skal blive syg igen, så jeg ikke behøver at råbe af børnene og falde om på sofaen hver aften. Jeg vil ikke spilde mere tid!
Og jeg vil fortsætte med at rejse.
Så nu: Ud i livet!
Solhilsner
Stine
torsdag den 6. februar 2014
Undskyld mig!! Hvad skete der lige med slankeindlæggene???
Jeg er ikke røget af kuren. Jeg er ikke holdt op med at gå eller træne eller lave yoga. Jeg er på! MEN mit fokus har ændret sig. I takt med arbejdet på min nye blog (som jeg jo har sammen med skønne Karin - tjek den ud HER ) har jeg nogen virkelig værdifulde snakke om kropsfornemmelse, mad og selvværd. Om at trække vejret og komme helt ned i kroppen.
Det første vi gør i denne verden er at trække vejret - og det er svært, men livsnødvendigt. Hvordan kan det så være at vi glemmer det? Hvornår holder vi op med at trække vejret helt ned i maven og vende tilbage til roen og mærke os selv?
Hvornår blev vi så optagede af at være nogen, at se ud på en bestemt måde, at veje det rigtige, at blogge det rigtige, at sige det rigtige, at være en perfekt mor, at vi glemte at mærke efter hvad der var det rigtige for os? Hvornår tillod vi andre at sætte vores normer og dikterer hvad der var rigtigt?
Så selv om jeg spiser og træner og går, så er det med et andet sigte. Jeg vil have det godt!! Og jeg vil ikke veje eller måle mig de næste par uger! Jeg vil prøve noget nyt. Jeg vil prøve at mærke efter. Det nye jeg tester er: Hvis vi nu passer på os selv. Får rigtig god mad, der mætter og nærer. Får luft og ro. Får tid til at sidde og lade tankerne falde til ro. Trækker vejret helt ned i maven. Kan vi mon så ikke nå det samme som når vi stresser rundt og har ondt af os selv fordi vi har travlt og har det dårligt? Kan vi så ikke mærke at det måske ikke er sukker cravings vi har i sofaen kvart over 8, men længsel efter indhold, nærvær eller måske søvn? Hvis vi nu øver os kan vi så ikke tune ind på krop og sjæl på en mere hensigtsmæssig måde?
Det tror jeg!!! Og jeg vil prøve.
Velværet! Nærheden! Det er detr der skal stå i centrum. Lige midt i min vejrtrækkende kerne! Og ikke badevægt og målebånd.
Det betyder ikke at den dovne slaphed indfinder sig. Men det betyder at jeg gør det for roen, mætheden og velværen! Og ikke for kilo og centimeter!
Så foreløbigt ingen slanke indlæg. Hvem har egentlig sagt at vægttab er sådan et ideal i sig selv. Ro i hovedet er da så meget mere efterstræbelsesværdigt!!! Måske kommer der indlæg om hvordan jeg har det. Men ellers håber jeg der kommer nogen fede kreaindlæg! For det giver da sjæle ro. Og tak for alle jer, der har heppet på mig. Arbejdet fortsætter, og jeres kommetarer har været en skøn motivator. Og dem er jeg glad for - men nyt fokus! Her står jeg! Og jeg skal på rejse med mig selv til mit indre! Så meget federe end ned i vægt.
God dag til jer alle derude.
Solhilsner
Stine
Det første vi gør i denne verden er at trække vejret - og det er svært, men livsnødvendigt. Hvordan kan det så være at vi glemmer det? Hvornår holder vi op med at trække vejret helt ned i maven og vende tilbage til roen og mærke os selv?
Hvornår blev vi så optagede af at være nogen, at se ud på en bestemt måde, at veje det rigtige, at blogge det rigtige, at sige det rigtige, at være en perfekt mor, at vi glemte at mærke efter hvad der var det rigtige for os? Hvornår tillod vi andre at sætte vores normer og dikterer hvad der var rigtigt?
Så selv om jeg spiser og træner og går, så er det med et andet sigte. Jeg vil have det godt!! Og jeg vil ikke veje eller måle mig de næste par uger! Jeg vil prøve noget nyt. Jeg vil prøve at mærke efter. Det nye jeg tester er: Hvis vi nu passer på os selv. Får rigtig god mad, der mætter og nærer. Får luft og ro. Får tid til at sidde og lade tankerne falde til ro. Trækker vejret helt ned i maven. Kan vi mon så ikke nå det samme som når vi stresser rundt og har ondt af os selv fordi vi har travlt og har det dårligt? Kan vi så ikke mærke at det måske ikke er sukker cravings vi har i sofaen kvart over 8, men længsel efter indhold, nærvær eller måske søvn? Hvis vi nu øver os kan vi så ikke tune ind på krop og sjæl på en mere hensigtsmæssig måde?
Det tror jeg!!! Og jeg vil prøve.
Velværet! Nærheden! Det er detr der skal stå i centrum. Lige midt i min vejrtrækkende kerne! Og ikke badevægt og målebånd.
Det betyder ikke at den dovne slaphed indfinder sig. Men det betyder at jeg gør det for roen, mætheden og velværen! Og ikke for kilo og centimeter!
Så foreløbigt ingen slanke indlæg. Hvem har egentlig sagt at vægttab er sådan et ideal i sig selv. Ro i hovedet er da så meget mere efterstræbelsesværdigt!!! Måske kommer der indlæg om hvordan jeg har det. Men ellers håber jeg der kommer nogen fede kreaindlæg! For det giver da sjæle ro. Og tak for alle jer, der har heppet på mig. Arbejdet fortsætter, og jeres kommetarer har været en skøn motivator. Og dem er jeg glad for - men nyt fokus! Her står jeg! Og jeg skal på rejse med mig selv til mit indre! Så meget federe end ned i vægt.
God dag til jer alle derude.
Solhilsner
Stine
torsdag den 23. januar 2014
Op på hesten igen - slanke indlæg #4
Så er jeg tilbage! Havde lige lavpunkt sidste uge, men når jeg nu havde bestemt mig til at komme igang med at løbe og det så bare var mørkt og koldt og vådt??
Men jeg er tilbage!! Og nu igang med både styrketræning og yoga! Hvem siger egentlig at man SKAL løbe. Det er da heldigvis mig der bestemmer. Og jeg hader altså at løbe... Og hvorfor så egentlig?? At gå ture er faktisk også motion!!
Faktisk er det en kæmpe befrielse at bestemme selv. Det er en træning jeg kører for øjeblikket!! At stille mig spørgsmålet hvem der bestemmer.Naturligvis bestemmer jeg ikke alt... Jeg må stadig ikke stjæle eller kører forstærkt... det har jeg slet ikke lyst til! Men mange ting er altså mig. Og ikke nogen andres norm!! Sikke en befrielse.
Så I får lige ugens billede. Jeg ved godt der ikke er stor forskel på for 14 dage siden, selv om vægten går støt ned af. Men jeg er glad for billedet!
Vægten siger 72 rent og det er faktisk 2,8 kg jeg har tabt på 3 uger... FEDT!! 6 kg til mit mål!!
Tak for alle de søde kommetarer. Det er virkelig motiverende!!
Solhilsner
Stine
Men jeg er tilbage!! Og nu igang med både styrketræning og yoga! Hvem siger egentlig at man SKAL løbe. Det er da heldigvis mig der bestemmer. Og jeg hader altså at løbe... Og hvorfor så egentlig?? At gå ture er faktisk også motion!!
Faktisk er det en kæmpe befrielse at bestemme selv. Det er en træning jeg kører for øjeblikket!! At stille mig spørgsmålet hvem der bestemmer.Naturligvis bestemmer jeg ikke alt... Jeg må stadig ikke stjæle eller kører forstærkt... det har jeg slet ikke lyst til! Men mange ting er altså mig. Og ikke nogen andres norm!! Sikke en befrielse.
Så I får lige ugens billede. Jeg ved godt der ikke er stor forskel på for 14 dage siden, selv om vægten går støt ned af. Men jeg er glad for billedet!
Tak for alle de søde kommetarer. Det er virkelig motiverende!!
Solhilsner
Stine
fredag den 3. januar 2014
ENERGI!!!
At blive raskmeldt og skulle igang med med et nyt kapitel i sit liv - stærkere og mere bevidst :WAUW!!! Det giver mig så meget ENERGI!!!
Jeg glæder mig til at skulle til møder, kurser, prøve nye ting - og finde ud af hvad jeg egentlig kan!!
Og jeg starter lige med mig selv! Før julen og alt dens mad satte ind, var både Lasse og jeg gået igang med at spise efter LCHF (low Carb high Fat)
Jeg startede egentlig fordi jeg altid fik så mega ondt i maven når jeg spiste stivelse (kartofler, brød, osv) Så efter at have prøvet altmuligt, stødte jeg på det her, og bestemte mig til at prøve det. Og for første gang i 20 år havde jeg ikke problemer med min fordøjelse eller ondt i maven. Det var intet mindre end fantastisk. Og jeg tabte mig oven i købet.
Noget af det jeg tager med fra mit sygdomsforløb er at man måske nok alligevel kan hvad man vil. Og nu gider jeg ikke være en mellemtyk trunte mere!! Jeg er sikker på at det kan lade sig gøre, selv om der er røget et par julekilo på. Og jeg har tænkt mig at bruge bloggen til at holde mig selv lidt fast!! Så hvis du ikke gider læse om mad, træning og vægt, så skal jeg nok markerer indlæggene så du kan blive fri. Ellers er du velkommen til at stjæle og give gode råd (helst i lige blanding). For HERE GOES!!!
Jeg startede i går med at tage billeder af mig selv, lægge julemad, sukker og kulhydrater på hylden og finde min yogamåtte frem!
Så her er gårsdagens billede: Så må vi se hvor det ender!!:
Jeg ved godt jeg ikke er svært overvægtig. Men den der mave, der minder om 4 måned i graviditeten, ik? den gider jeg bare kun have hvis jeg skulle blive gravid igen!
Og for at gå lidt videnskabeligt til værks, så målte jeg mig også:
Jeg er 165 cm høj
I går vejede jeg 74,9
Talje: 80 cm
Hofte: 96 cm
Barm: 96 cm
Lår: 58 cm
Arm: 32 cm
Næsten Marrilyn mål... men ikke det jeg har det godt med.... Mit mål er at veje 66 kg og have lidt mindre mave!
Så nu går det altså der ud af. Jeg søsætter nogen gode ting. Og fælles for dem alle er grundighed, ro og tid. Hvilket er noget helt nyt for mig. Jeg ved at jeg ikke taber mig på 7 uger, at træning er for altid og at alting ikke kan suses gennem symaskinen hvis jeg skal blive glad for det.... Så nu: Stine udgave 2014! Jeg tror hun bliver god!
Solhilsner
Stine
Jeg glæder mig til at skulle til møder, kurser, prøve nye ting - og finde ud af hvad jeg egentlig kan!!
Og jeg starter lige med mig selv! Før julen og alt dens mad satte ind, var både Lasse og jeg gået igang med at spise efter LCHF (low Carb high Fat)
Jeg startede egentlig fordi jeg altid fik så mega ondt i maven når jeg spiste stivelse (kartofler, brød, osv) Så efter at have prøvet altmuligt, stødte jeg på det her, og bestemte mig til at prøve det. Og for første gang i 20 år havde jeg ikke problemer med min fordøjelse eller ondt i maven. Det var intet mindre end fantastisk. Og jeg tabte mig oven i købet.
Noget af det jeg tager med fra mit sygdomsforløb er at man måske nok alligevel kan hvad man vil. Og nu gider jeg ikke være en mellemtyk trunte mere!! Jeg er sikker på at det kan lade sig gøre, selv om der er røget et par julekilo på. Og jeg har tænkt mig at bruge bloggen til at holde mig selv lidt fast!! Så hvis du ikke gider læse om mad, træning og vægt, så skal jeg nok markerer indlæggene så du kan blive fri. Ellers er du velkommen til at stjæle og give gode råd (helst i lige blanding). For HERE GOES!!!
Jeg startede i går med at tage billeder af mig selv, lægge julemad, sukker og kulhydrater på hylden og finde min yogamåtte frem!
Så her er gårsdagens billede: Så må vi se hvor det ender!!:
Og for at gå lidt videnskabeligt til værks, så målte jeg mig også:
Jeg er 165 cm høj
I går vejede jeg 74,9
Talje: 80 cm
Hofte: 96 cm
Barm: 96 cm
Lår: 58 cm
Arm: 32 cm
Næsten Marrilyn mål... men ikke det jeg har det godt med.... Mit mål er at veje 66 kg og have lidt mindre mave!
Så nu går det altså der ud af. Jeg søsætter nogen gode ting. Og fælles for dem alle er grundighed, ro og tid. Hvilket er noget helt nyt for mig. Jeg ved at jeg ikke taber mig på 7 uger, at træning er for altid og at alting ikke kan suses gennem symaskinen hvis jeg skal blive glad for det.... Så nu: Stine udgave 2014! Jeg tror hun bliver god!
Solhilsner
Stine
onsdag den 1. januar 2014
Det der nytårsindlæg
Kære Blog-venner!
Tak fordi i læste med i 2013. Sikke et år. For et år siden ønskede jeg mig ro. Og det har jeg fået - på ydersiden eller måske set udefra. Jeg har været sygemeldt hele året. Og jeg har aldrig arbejdet sådan med mig selv. Jeg føler jeg er på vej til at rejse mig og blive stærkere - og det føles godt.
Naturligvis har jeg ikke blogget så meget som jeg gerne ville. Eller syet. Eller strikket...
Men jeg er blevet mere hel.
I morgen skal jeg raskmelde mig. Og jeg glæder mig. Jeg blev sygemeldt omkring 1. november 2012 - og jeg er klar til at blive rask ... også på papiret.
Hvad ønsker jeg for 2014?? Jo, det er skam mange ting. Selv om jeg egentlig er lidt imod nytårsforsætter, så har jeg dog en række håb og drømme for det nye år. Nytårsfortsætter plejer at stoppe når man får lyst til smøger efter sine nytårstømmermænd - dette er ting jeg ønsker for mig selv og min familie!
Jeg VIL være medicinfri, når vi går ud af 2014. Jeg har været glad for min anti-depressive medicin, men jeg er også klar til at trappe ud. når lyset vender tilbage.
Jeg ønsker mig at finde ud af hvad jeg skal være når jeg bliver stor, finde et arbejde mens jeg venter på at finde ud af det, eller allerbedst: finde ud af det og få et arbejde som det. en ting er sikkert: jeg skal ikke være lærer igen - i hvert fald ikke nu.
Jeg vil gerne se min veninder mere. Nogen er der allerede indgået aftalæer med: I år skal vi ses, andre håber og ønsker jeg blot at se mere til, nu da hovedet kan tåle lidt mere.
Jeg ønsker at være en god kæreste. Min elskede bamsebjørn har virkelig båret meget det sidste år. Og jeg ønsker at vise ham hvor meget han har hjulpet mig, og hvor taknemmelig jeg er. At bo med en depressiv må være noget af det aller sværreste.
Jeg vil fortsætte med at spise efter LCHF. Jeg har været væk fra det i juleferien og glæder mig til at vende tilbage i morgen. Og jeg vil gerne tilbage til træning... som har haltet siden oktober... i hvert fald.... Og dette SKAL resulterer i en bedre fornemmelse i kroppen, og meget gerne i et højere selvvværd. Som virkelig har haltet under min sygdom. Jeg glæder mig og er klar til at tage det lidt af gangen (hvilket nok betyder at jeg går alt for hårdt igang).
Jeg vil blogge mere. Og være mere kreativ. For mig selv!!
Og jeg har lige fundet en fed års-udfordring, som jeg nok vil deltage i... den fortæller jeg mere om ved næste blogindlæg... jeg tror jeg bliver nødt til at være med.
Og endelig - denne burde nok have stået forrest: Jeg VIL vise mine børn og bonus-børn at jeg atter har overskud til at være en ordentlig voksen for dem. Især Karl glæder jeg mig til at være sammen med og følge....
Så det er jo ikke så lidt. Sidste år ønskede jeg som sagt ro - og fik det. I år ønsker jeg mig balanceret udvikling. Hvilket man jo i stor udstrækning selv er med til at lave...
Og så vil jeg gerne drøne rundt og læse bloggs, være på instagram (@stinevasard) og være gladere end jeg har været de sidste to år.
Jeg takker igen for at I har læst med.
Og håber at vi skal følge hinanden i 2014 også.
Solhilsner
Stine (som synes det er lidt mærkeligt med et indlæg uden billeder... men sådan er det!)
Tak fordi i læste med i 2013. Sikke et år. For et år siden ønskede jeg mig ro. Og det har jeg fået - på ydersiden eller måske set udefra. Jeg har været sygemeldt hele året. Og jeg har aldrig arbejdet sådan med mig selv. Jeg føler jeg er på vej til at rejse mig og blive stærkere - og det føles godt.
Naturligvis har jeg ikke blogget så meget som jeg gerne ville. Eller syet. Eller strikket...
Men jeg er blevet mere hel.
I morgen skal jeg raskmelde mig. Og jeg glæder mig. Jeg blev sygemeldt omkring 1. november 2012 - og jeg er klar til at blive rask ... også på papiret.
Hvad ønsker jeg for 2014?? Jo, det er skam mange ting. Selv om jeg egentlig er lidt imod nytårsforsætter, så har jeg dog en række håb og drømme for det nye år. Nytårsfortsætter plejer at stoppe når man får lyst til smøger efter sine nytårstømmermænd - dette er ting jeg ønsker for mig selv og min familie!
Jeg VIL være medicinfri, når vi går ud af 2014. Jeg har været glad for min anti-depressive medicin, men jeg er også klar til at trappe ud. når lyset vender tilbage.
Jeg ønsker mig at finde ud af hvad jeg skal være når jeg bliver stor, finde et arbejde mens jeg venter på at finde ud af det, eller allerbedst: finde ud af det og få et arbejde som det. en ting er sikkert: jeg skal ikke være lærer igen - i hvert fald ikke nu.
Jeg vil gerne se min veninder mere. Nogen er der allerede indgået aftalæer med: I år skal vi ses, andre håber og ønsker jeg blot at se mere til, nu da hovedet kan tåle lidt mere.
Jeg ønsker at være en god kæreste. Min elskede bamsebjørn har virkelig båret meget det sidste år. Og jeg ønsker at vise ham hvor meget han har hjulpet mig, og hvor taknemmelig jeg er. At bo med en depressiv må være noget af det aller sværreste.
Jeg vil fortsætte med at spise efter LCHF. Jeg har været væk fra det i juleferien og glæder mig til at vende tilbage i morgen. Og jeg vil gerne tilbage til træning... som har haltet siden oktober... i hvert fald.... Og dette SKAL resulterer i en bedre fornemmelse i kroppen, og meget gerne i et højere selvvværd. Som virkelig har haltet under min sygdom. Jeg glæder mig og er klar til at tage det lidt af gangen (hvilket nok betyder at jeg går alt for hårdt igang).
Jeg vil blogge mere. Og være mere kreativ. For mig selv!!
Og jeg har lige fundet en fed års-udfordring, som jeg nok vil deltage i... den fortæller jeg mere om ved næste blogindlæg... jeg tror jeg bliver nødt til at være med.
Og endelig - denne burde nok have stået forrest: Jeg VIL vise mine børn og bonus-børn at jeg atter har overskud til at være en ordentlig voksen for dem. Især Karl glæder jeg mig til at være sammen med og følge....
Så det er jo ikke så lidt. Sidste år ønskede jeg som sagt ro - og fik det. I år ønsker jeg mig balanceret udvikling. Hvilket man jo i stor udstrækning selv er med til at lave...
Og så vil jeg gerne drøne rundt og læse bloggs, være på instagram (@stinevasard) og være gladere end jeg har været de sidste to år.
Jeg takker igen for at I har læst med.
Og håber at vi skal følge hinanden i 2014 også.
Solhilsner
Stine (som synes det er lidt mærkeligt med et indlæg uden billeder... men sådan er det!)
Abonner på:
Opslag (Atom)