Farvel Medicin, Detox og om at gøre noget andet!

For 12 dage siden tog jeg min sidste pille - min sidste lykke pille, eller den sidste anti-depressive medicin. Og nu detoxer jeg. Det tvinger mig lidt i knæ, for jeg reagerer meget stærkt. Jeg har frygtelig hovepine, kvalme, ondt i maven, hedeture og fryser. Ligner en kombination af tømmermænd og influenza, men uden feber.

Det er hårdt, men der er også noget fedt ved det! Der er noget fedt ved at være nået hertil. Når jeg tænker på hvor jeg var for 13 måneder siden, da jeg tog den 1. pille - så er jeg nået langt. Jeg har været på rejse ind i mig selv. Og at rejse er virkelig at leve. Rejsen er ikke slut endnu. Men jeg er godt på vej. Og jeg er glad for turen.
På vejen har jeg lært så uendelig meget om mig selv. Og jeg er blevet stærkere og modigere. Uden turen havde jeg aldrig turdet se på mig selv og lavet mit eget firma. Uden turen havde jeg ikke turdet se hvem jeg er i dag. Og der er mange ting, jeg tager op til revision: er det stadig mig, har det nogensinde været det - eller var det noget jeg troede man skulle mene? skal man være rebel? Skal man slås med uoverensstemmelser i sig selv? Hvornår må man egentlig blive voksen? Hvornår er det ok ikke at gide at være unge mere? Hvorfor skal man egentlig være tynd? Må man ikke blive ved med at elske lilla selv om man bliver 36? Og hvad er der egentlig galt med at være en hippie, der tror at krop og sjæl hænger sammen, at vi har levet før og at ingefær er godt for helbredet?
Jeg finder mig selv!
Og derfor er i dag også lidt en prøve. Min krop fortæller mig at den skilles fra noget - ja, jo faktisk fra en gift. Jeg har hele tiden været bevidst om giften, og også at jeg har haft brug for den for at nå hertil  og at jeg er klar til at slippe den. Men detox følelsen i dag minder mig om en ting: Hvis du gør som du plejer, får du det du plejer! Det er nu jeg skal holde fast i mig selv. Så efter at have spist skønne chokoladepandekager og set fjernsyn, vil jeg nu prøve noget andet. Jeg har altid været rigtig god til at putte i min comfort zone og finde undskyldninger for at krybe derind. Og det var også min første indskydelse i dag. Men comfort zonen er netop det - herfra kommer intet nyt. Herfra gror intet.
Og det er lige præcis hvad jeg vil fra NU AF. Jeg vil gro. Og prøve nyt. Jeg vil ikke fortsætte med ting som ikke passer mig. Jeg vil finde en måde at leve mit liv, så jeg ikke skal blive syg igen, så jeg ikke behøver at råbe af børnene og falde om på sofaen hver aften. Jeg vil ikke spilde mere tid!
Og jeg vil fortsætte med at rejse.
Så nu: Ud i livet!
Solhilsner
Stine