Sider

tirsdag den 19. maj 2015

Me Made May, med divakjole!! #12-#19

Ja, nogen gange tager dagene bare hinanden og jeg er lige ved at blogge en hel uge her!! Jeg har ikke haft hjemmegjorte outfits på hver dag... men næsten og der er to overdele med i puljen. Og diva kjolen, som nogen af jer har fulgt syningen af på IG er med... Gangster outfit!!
Så læs med, hvis du orker næsten en hel uges outfit og en del billedspam...
D. 12 havde jeg dette outfit på. Det er en hollyburn skirt fra Sewaholic i bunden. Den er syet af arvet stof. Måske skulle jeg have lavet den nummeret større og måske vil jeg næste gang prøve at lave den uden syning midt for... fordi jeg ikke synes det er så pænt, men jeg er ret vild med formen og jeg synes jeg får en del talje i denne model. Overdelen er en bluse af rester syet efter et ældgammelt onion mønster nr 5003. Tidligere har jeg syet mønstreret med påsatte ærmer, men det er første gang jeg har lavet raglan ærmer. Og røde kanter. Næste gang bliver halsen lidt større, men den er super behagelig og jeg elsker at få brugt nogen rester.


13. og 14. maj havde jeg jeans dage. Jeg var en del i haven og arbejde i huset, og så er det praktisk. Jeg kan se flere steder på nettet at der er gode jeans mønstre der ude og måske en gang begynder jeg på den slags halløj... men de her er nu købe jeans. Bluserne er til gengæld hjemmegjorde. Øverst er min vandfalds bluse. Den er lavet af en rest fra Minnie Mouse kjolen... og fra onion 2034 lavet til bluse. Jeg elsker den med nederdel, men den er nu ikke så dum med jeans.,
Neden under er det en blå og hvid stribet Bronte top fra Jennifer Lauren. Jeg ved der er mange der har knoklet med dette mønster. Dette er min første, men ikke min sidste. Jeg kæmpede lidt med hanlsen, som minder om bodystocking hals til babyer... Den er så flot... men ikke nem at få til at sidde pænt. Måske bliver det lidt bedre næste gang. Den rynker på skuldrene... men den er helt klar brugbar. Og jeg nåede på denne måde mine to overdele i denne uge...



D. 15 var vi inviterede til kostume bryllup. Hver bord skulle lave deres eget tema, og vi havde valgt gangster. Jeg havde syet en skøn diva kjole til lejligheden i dejligt sandvasket silke. I vinrød. Med Guld. Den var lavet efter det her burdamønster men min var mere figursyet - som en natklubsangerinde kærester med en gangster boss i 20'ernes Chicago. Jeg har aldrig været til fest uden bh - men det gik... Og pandebånd og ægte pels gjorde den super. Øverst var jeg igen i Yvonne - vi måtte ikke være klædt ud i kirken. Jeg lader dette tælle for to dage - for jeg havde den røde kjole på til LANGT over midnat...
Og derfor gik lørdag i nattøj og søndag i den her gamle sag. En Onion 2007 i karrygul jersey med sorte stjerner og kanter. Og min mislykkede cardigan i Lett lopi uld. Den er blevet helt skæv for neden, så det er en hjemme bluse, men det en dejlig blød og lun...

Mandag d. 18 havde jeg atter nederdelen fra d.12 på... med købebluse...
Og i dag tirsdag d. 19 er dette mit outfit...
Mørkeblå body og nederdel. Nederdelen er fra Tilly Walners bog "Kærlighed ved første sting" og hedder delphine. Jeg har syet flere af dem. Denne var min første og syet i møbelstof fra Ikea. Den er falmet noget, men formen er upåklagelig og den sidder altså godt.

Så kom jeg up to date... Og i morgen er der sprit nye bluser på programmet... skal jo nå to mere inden den 21. så jeg har lidt travlt...

Nåede I med så langt??

Solhilsner
Stine

3 kommentarer:

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!