Så længe jeg kan huske har jeg kæmpet med vægten... hele tiden... og følt skyld. Jeg elsker at spise. Og elsker at spise meget. Jeg er ikke kæmpestor, men heller ikke lille... ligger nok ret meget midt i mellem...
OG ALLIGEVEL ER JEG ALDRIG TILFREDS!
Uanset hvor sundt eller usundt jeg har levet, har jeg altid slået mig selv oven i hovedet med det... det kan jo altid blive bedre. Jeg er helt klar over at mad og drikke og hvad der til hører, spiller en overdreven stor rolle i mit liv. Jeg planlægger gerne næste måltid, mens jeg spiser det foregående. Jeg rejser næsten altid med maven, og husker bedst de steder hvor jeg har spist noget godt. Jeg kan bruge det meste af dagen på at fantaserer om middage og snack....
Jeg bruger store dele af mit liv med dels at se på andre kvinder (som næsten altid er mindre, smartere, slankere, højere, bedre end mig) dels på at se på mig selv... kan næsten ikke gå forbi et spejl eller en rude uden lige at se om det kan gå an (det kan det sjældent i mine øjne) og om jeg kan suge mavet mere ind og stadig trække vejret....
Forleden så jeg imidlertid en lille ting på facebook, som jeg har tænkt på siden. Der stod
For at blive bikini-klar, tag en bikini på! (eller noget tilsvarende)
Og så slog det mig!! Nu må det være nok! Jeg er 35. Jeg bliver ikke yngre, og ønsker det udelukkende pga mit udseende. Hvornår har jeg sidst vent billedet om og spurgt om min krop var behagelig at være i? Og den udførte dens funktioner godt? Om jeg kunne gøre de ting jeg gerne ville med den? Om den f.eks. var rar for min kæreste at røre ved, for mine børn at putte op ad? I mange år - måske aldrig- har jeg stillet disse spørgsmål... men kun Hvad vejer jeg, er det ok, for meget....?
Og så tog jeg en beslutning! Jeg gider ikke være på slankekur mere. Jeg er ikke faretruende fed. Jeg bevæger mig sådan rimelig ok... jeg spiser forholdsvis sundt det meste af tiden.... NU skal det være slut! Nu vil jeg fokuserer på noget andet, end hvordan jeg ser ud! Jeg vil lærer at holde af min krop som den er.Min kære veninde Kolorista (Lisbeth) holdt for år tilbage et foredrag som hed "hold af dit flæsk" eller noget loignende. Nu gør jeg hende kunsten efter. Min krop er som den er: God til at bære og føde børn. God til at lave yoga. Rar at holde om. God til at hoppe. Dejlig at være inden i!
Og jeg er så bikiniklar som jeg bliver. Nu gælder det om at blive god til at huske det, når en laber sild på 17 somre svanser forbi med 1,5 m ben i mini shorts... for jeg er jo ikke 17 og vil heller ikke være det, men vil faktisk gerne være 35....
Så farvel kur! Farvel stakke af kurbøger. Goddag krop! Kom med skønne kvinder af alle former og størrelser. Vi er klar til at være som vi er!!
(naturligvis skrevet med lidt guf inden for rækkevidde...)
Solhilsner
Stine
SÅDAN DER!!!
SvarSletSÅDAN DER!!!
SvarSletFørst blev jeg rigtig ked af at læse, at du har tænkt sådan om dig selv - for du er altså hammerskøn lige præcis som du er! Og så blev jeg til sidst rigtig glad! Jeg har også smilet meget over "how to get a bikini body"-pointen. Den er så fin!
SvarSletDu er skøn og smuk, som du er. Det må du altså aldrig tvivle på.
Kram.
SÅdan...siger jeg også.
SvarSletMeget velskrevet Stine. Høj femmer til dig. Vær som du er!
SvarSletps. husk at hende på 17 bliver selv 35 en dag. Smil! Smil! Og ser hun en smuk kvinde på stranden og tænker - sådan vil jeg gerne se ud : )