Som jeg skrev sidst, så er jeg stadig syg. De sidste 14 dage har været de værste siden februar. Jeg er ganske enkelt gået i stå.
Og det er virkelig en væmmelig følelse. I dag er jeg friskere. Jeg skal til læge om lidt og jeg håber han vil regulerer min medicin, så jeg forhåbentlig kan få flere gode dage... som i dag...
Sagen med depression er nemlig, at jeg ikke kan få ladet batterierne ordentlig op. Jeg har nede-dage, og så får jeg lidt energi på kontoen, som jeg øjeblikkelig bruger hver en stump af. Ganske enkelt fordi jeg er så led og ked af at være helt drænet for energi. Mit hoved er fyld med ideer, som jeg glæder mig til at gøre. Både have, mad, børn og krea... ja og indretning. Så når dagen med energi dukker frem, så kører jeg med 180 i timen... og det er min lektie i dette år... at kører lidt længere, men langsommere. For neder-dagene er så hårde. For mig og mine omgivelser. Jeg kan ikke tage mig sammen til noget. Jeg er ked af det og den mindste forhindring i hverdagen får mig til at bryde ud i gråd. Jeg klynker ikke... er vel egentlig godt selv klar over at jeg bærer en del af ansvaret for den manglende energi... Men det er så hårdt.
Jeg glæder mig til at lave masser af blog indlæg om mit liv i alle dets facetter. Jeg glæder mig til at indrette, plante, sy, strikke og bage.
Og idag har jeg troen på at jeg kan komme til alt det igen - og det ikke behøver at være sådan her altid.... og så er det jo med at dokumenterer troen...både for jer og for mig selv...
Tak for de venlige kommentarer på mit sidste indlæg...
Idag smiler jeg til jer gennem skærmen...
Solhilsner
Stine
En stor krammer til dig fuld af opbakning! Ja, det er bedre at køre langsommere, men konstant end høj fart, opbremsninger og risiko for styrt! Og alligevel er det nok det, vi har sværest ved, når vi bliver grebet af noget! Held og lykke med at finde tempoet - eneste trøst er, at det bliver lettere, jo mere man øver sig.
SvarSletHør din læge om ikke der findes nogen i nabolaget, der evt kan hjælpe med at lærer dig lidt kognitiv adfærd/terapi. Da jeg blev tilknyttet et kognitivt forløb på Spangsbjerg i Esbjerg fik jeg virkelig nogle værktøjer som jeg har stor glæde af. Bla har jeg lært at det er vigtigt at huske at holde pauser hver dag.
SvarSletHej Jeg tænker du kunne have rigtig god gavn af TFT og Metamedicin. Se evt her http://mygind.dk/ , eller hende her, som jeg kender godt og er helt på niveau med Lars Mygin www.othilde.dk. Mange hilsner Peter A.
SvarSletTak!
SletHar netop meldt mig til noget Mindfullness- samme bolgade, lyder det til??
Jeg tænker også kognitiv terapi søde - lyder som om du er lige der hvor jeg var sidste år - jeg undgik medicin pga en fantastisk psykolog (faktisk to da jeg skiftede undervejs) og motion mindst 3 gange om ugen (jeg cyklede) bare en halv time er nok i starten pr gang ;) psykologerne har givet mig en række virkelig gode redskaber så jeg nu et år senere er fuld af energi og livslyst - håber også det snart lykkes dig at finde søde dig :)
SvarSletKram og smil i kassevis ;)
Til de søde gode råd: Jeg er allerede hos en psykolog som koncentrer sig om kognitiv terapi... Og det virker... men jeg håber det kommer til at virke mere... go at medicinen også kan give mig et løft...
SvarSletFøler med dig og sender varme tanker din vej. Håber lægen har reguleret din medicin. Jeg har selv lidt af en depression og er netop igang med udtapningen af medicinen. Håber Psykologen kan hjælpe dig. Her fik jeg i stedet hjælp af psykiatrisk Akutteam som kommer hjem til en. Desuden har jeg gået til mindfullness. Dette kan klart anbefales. Og som min terapeut sagde. Tænk på det som en efteruddannelse i livet. Du kommer stærkere og klogere ud på den anden side. Giv dig tid og lyt til dog selv. Jeg ved det er svært og lyset syntes langt væk, men det kommer igen lige pludselig.
SvarSlet