Kære Blogland!
Denne blog har jo indtil videre kun handlet om kreative tiltag.... men jeg tror jeg får brug for at bruge den til lidt mere...
Sagen er ...jeg skal skilles. Og det er et forfærdeligt sort hul. Jeg bliver 34 år i morgen og jeg skal skilles for anden gang. Og være alene med min to drenge. Igen alene.
Faktisk blev jeg reddet sidst - af den mand som i 12 år har været min soulmate. Sidst jeg blev skilt (skøn sætning...) kom Dan og reddede mig, passede på mig, hjalp mig igang med et nyt liv, passede på min store dreng og elskede mig...Denne gang er jeg ikke lækker og 22. Denne gang har jeg to børn. Denne gang har jeg travlt hvis jeg vil give Karl en jævnaldrende søskende (læs: ikke næsten 12 år ældre...). Og jeg har slet ikke lyst til en ny mand - ever. Og jeg kan ikke holde ud at klare alt dette: hussalg...hvad med efternavne??...bodeling...at skulle leve alene...
Så kær Blogland - I må desværre lægge øre til lidt af dette også... Og er der mon nogen derude, som kan fortælle mig - helst med et godt eksempel, at dette ikke er enden på livet og kærligheden...Altså jeg mener: jeg ved at det bliver bedre. Jeg ved at drengene har brug for mig. Jeg ved at der er kærlighed der... men hvad med den anden kærlighed...findes den? Hvornår er det for sent at starte forfra??
Det er da aldrig for sent at starte forfra... :o) jeg er da 32 år nu... har en skilsmisse bag mig, og blev gift i februar med min eneste ene, til trods for at jeg heller ikke er 22 år og til trods for 2 halvstore børn... :o) så bare rolig.... det skal nok gå det hele... ;o)
SvarSletSom mor Lotte siger, det er ALDRIG for sent.
SvarSletJeg er 41, er i et ægteskab på 9 år indeholdende to drenge og har også et ægteskab bag mig. Fandt min "nye" prins da jeg var 31 og havde en teenage datter, alt kan lade sig gøre og LYKKEN vil skinne for dig igen, er jeg SIKKER på....
Og så vil vi ALTIG høre/se/læse det du blogger om, ingen grænse, det skønne ved blogland!!!
Ta en puster, find dig selv, kom ovenpå og videre med det skønne liv.
Du lever kun en gang, selvom du er skilt to gange, så nyd livet og få det bedste ud af det.
Kærligheden findes derude :-) Selvom du nu er trist og modløs , kommer der igen en dag hvor solen og lyset igen skinner på dig ....
SvarSletJeg blev skilt efter 18 år ,fik ryddet op og fandt mig selv ...og mødte som 42 årig manden i mit liv , så tro på det ....(jeg havde samme tanker som du)
Så det er aldrig for sent.
Forhåbentlig kommer du godt gennem din skilsmisse. Bagefter er det en god idé med tid for dig selv og dine børn, så du kan finde ud af, hvem du egentlig er som single.
SvarSletDa min morfar var 80 år, fandt han en ny kæreste (min mormor var død tre år forinden), og han havde et fantastisk rigt liv til han døde
Hej Stine
SvarSletTillykke med din fødselsdag i dag. Du skriver så mange søde beskeder, på min blog, så nu gik jeg lige ind på din - og så, at der både er en skilsmisse og en fødselsdag på programmet.
Jeg bliver altid rigtig trist, når jeg læser/hører, at folk skal skilles. Men mange gange er det jo det bedste for alle parter, også de børn, der er indblandet. Hellere en glad mor og far hver for sig, end to forældre, der skændes og ikke kan sammen. Jeg er sikker på, at der er lys for enden af tunnelen.
KH
Anna
Tak for alle jeres kommentarer! Som jer der selv har været der ved, så er en skilsmisse jo op og ned - nogen gange er man ked, nogen gange vred, nogen gange lettet...
SvarSletOg jeres kommentarer giver mig håb - måske bliver det ok igen på et tidspunkt...
@Anna - tak fordi du huskede min fødselsdag - som faktisk omstændighederne taget i betragtning har været rigtig fin!
SvarSlet