Sider

onsdag den 22. april 2015

Et blog indlæg - helt uden billeder

For snart flere måneder siden proklamerede jeg, at 2015 var blog-år. Og det vil jeg sådan set stadig gerne. Noget har dog stået i vejen... noget, der afholdt mig fra at blogge.
En del soul-searching senere er jeg ved at få greb om det. Noget har holdt mig tilbage. Flere ting faktisk. Ingen undskyldninger! Det, der rent faktisk har afholdt mig fra at blogge, var at jeg ikke leverede det, jeg synes, jeg elsker ved andre bloggere. De blogge, jeg nyder at læse, er en af to katagorier. Enten kender jeg bloggeren, og det er lidt personligt at følge med i, hvad vedkommende laver. Det er hyggeligt og ikke "andet" end blog-land venskab. Der behøver ikke være noget, jeg kommer efter. Det tager tid før en blog bliver sådan for mig. Og det kræver på en eller anden måde noget internet-kemi. Det skal på en eller anden måde føles som om mig og bloggeren var blevet venner, hvis blot livet havde ført mig hen til vedkommende!
Den anden kategori er ofte krea- eller selvforsyningsblogs, som virkelig har noget på hjerte, og hvor der er noget viden at samle. Der, hvor det ikke bare er en præsentation af "se-hvad-jeg-har-lavet". For jeg var faldet i denne fælde, bare at vise hvad jeg susede gennem maskinen. Også selv om der egentlig ikke var meget at hente, hverken for mig eller for læserne. Og det døde lidt for mig. Sådan er jeg på instagram. Det er mindre og ikke noget med at samle vide; det er et andet medie og spænder for mig mere, men måske mere overfladisk interaktion. Den er skøn. Jeg nyder den. Men det er for mig sådan lidt mere på veninde-snak-plan. Det var egentlig ikke, jeg ville med min blog.
Og misforstå mig ikke, kære du der bag skærmen. Alle må jo blogge som de vil. Men på en måde forhindrede det mig i at blogge. Og faktisk forhindrede det mig i at sy. Jeg var på vej til at gøre noget nyt med min syning, med min kreativitet og det afholdt mig lige i en periode fra at gøre noget som helst!
Nu er jeg så småt på vej ud af det. Jeg har længe troet, at det bare var det at sy, der fangede mig. At det var den enkle sy-proces, der gav mig energi og glæde. Måske var det det engang. Men der er sket noget. Jeg må have udvikling. Jeg har længe syet enkelt børnetøj til Karl og enkle jerseykjoler til mig selv. Jeg elsker stadig at sætte stof sammen, men jeg har på en eller anden måde bevæget mig væk fra det der med at suse ting gennem maskinen. Jeg vil udfordre mig selv. Jeg kigger nye steder, vil lærer nye teknikker. Jeg vil have mere!! Og på en måde hænger det sammen med bloggen. Jeg begynder at få lyst til at bruge den som en slags "sy-leksikon". Når jeg ser på kjoler jeg syede for år tilbage, kan jeg se at jeg at jeg har udviklet mig. Og så har jeg ind i mellem siddet fast i altid at sy den samme model, eller samme materiale eller bare ikke rigtig fået lavet noget spændende. Og så taber jeg interessen... Med bloggen kan jeg nedfælge erfaringer - hvis jeg ikke bare viser frem, men fortælle hvad jeg har gjort og hvad jeg har lært. Det vil jeg gerne. For så bliver bloggen en udvikling... og en udfordring.
Og ind i mellem har jeg fundet en stemme - en holdning til det jeg har på og til den krop, jeg har det på... Og det har føltes godt, og ind i mellem er den forsvundet. Den resonerer stærkt og klart lige nu. Jeg VIL lave tøj som passer til min (og andres) kroppe og ad den vej begynde at ændre vores syn på hinandens og vores egne kroppe. Det er mig magtpåliggende at skrive og arbejde med, at vi får det bedre med os selv. Og jeg kan mærke, når jeg laver noget rigtig godt! For så føler jeg mig lækker. Uanset hvordan jeg ser ud. Når tøjet er lavet til mig, i min stil. Og jeg vil sku føle mig lækker.

Så blogåret har nu retning. Og jeg håber du har lyst til at følge med. Og jeg har gode planer. Og det der Me-made-may er jo lige om hjørnet... så måske skulle jeg se at komme i gang...

Håber du stadig er med, selv om der ikke er nogen billeder denne gang!
Solhilsner
Stine

6 kommentarer:

  1. Jeg er klart med :) og du rammer lige hovedet på sømmet for mig i fht hvorfor jeg selv er gået helt i stå med min syning. jeg gider ikke kun sy det samme og det samme, der skal udvikling til. Jeg har på det seneste købt flere nye mønstre både til børnene og mig selv men er fortsat gået i stå, for et nyt (DYRT) problem er opstået - min gamle Bernina fra 1972 kan bare ikke længere følge med min udvikling, den kan ikke magte jersey og mange af de nye syteknikker man bruger i dag har den simpelthen ikke mulighed for at lave uanset hvor dyr den var engang. Som dig har bloggen ind imellem hængt fordi jeg ikke bare gad vise frem. For tiden er bloggen blevet mere dagbogsagtig over familielivet end en kreablog, men sådan har jeg for nu ladet det være, for selvom lysten har været der længe til udvikling, så har energien ikke helt været der siden jeg gik på orlov og heller ikke længe inden. Men tænker det kommer igen når det selv har lyst - lige nu har jeg kastet mig over mine rulleskøjter igen og små husprojekter jeg har drømt om at få gjort længe ;)
    Glæder mig til at følge din udvikling, måske den kan inspirere mig også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du finder lysten og inspirationen. Selv kan jeg sige at selv beslutningen gør en forskel. Og tak fordi du stadig er med! Det er jo også kommentarer der er med til at udvikle bloggen, så tak for din!

      Slet
  2. Rigtig fint og dejlig ærligt indlæg Stine :) Jeg er ret ny læser hos dig, så jeg har ikke fulgt med i hvad der er sket på din blog tidligere. Jeg kan selv rigtig godt lide at læse blogs som giver noget af processen - det kan være overvejelser om stofvalg, syteknik, tilretning af mønster osv. Det gør det nemlig interessant og lærerigt at læse, synes jeg.
    Har selv et ønske om at blive bedre til at få beskrevet processen - kan godt mærke at jeg ofte springer over hvor gærdet er knap så højt, hvad det angår.
    Glæder mig til fortsat at følge dig :-)
    Kh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du følger med og for din kommentar. Det giver blod på tanden, for det er jo lige det jeg savner ved min blog og godt kan lide ved andre: det interessante. Der hvor jeg bliver inspireret, sparket til og lærer nyt... Håber jeg kan give noget af det...

      Slet
  3. Du kan tro, jeg har lyst til at følge med! jeg finder meget inspiration her - også hvis du "blot" viser det, der er kommet igennem maskinen!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Anna! Det er så dejligt du læser med!!

      Slet

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!