Sider

onsdag den 19. oktober 2011

Gang i det kamera - se lige min skønne bløde tunika!

Lidt må man jo gerne prale...og jeg har for snart noget tid siden kæmpet mig færdig med denne skønne muslinge-tunika. Både garn og opskrift er fra Læsø Uldstue (se link nederst på bloggen). min dejlige strikkeveninde Lotte har hjembragt det til mig. Og efter MANGE timer på pind 3½ er denne skønne tunika min. Den er lige så blød som den ser ud og helt perfekt til jeans, bukser...helt vild med den er jeg!

 Men altså, før du måske forelsker dig og tænker at den må du da bare selv strikke...det er rib - HELE VEJEn. Man starter starter i halsen og strikker ned af. Her slår man op og strikker først 4 ret, 4 vrang. Og så tager man ellers ud efterhånden, så der nederst er 19 ret, 19 vrang. Jeg holdt LIGE en lille rib pause da jeg var færdig.

 Så faktisk er jeg helt glad for det kolde vejr, for den er dejlig lun, især når man som jeg har på de første billeder, har en trøje under...


Men først og fremmest føler jeg mig ret lækker i den - og det er jo bare dejligt.
Jeg skyndte mig at købe mere garn, så jeg i øjeblikket har en model magen til på pindene i rustrød med aubergine kanter... I kan godt glæde jer!

2 kommentarer:

  1. Kan godt forstå at du er stolt og føler dig lækker, for det er godt nok en fin tunika og rigtig flot til dig :-)

    SvarSlet
  2. Tak for det!! Ved bare jeg kommer til at bruge den rigtig meget!

    SvarSlet

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!