Og tænk sig! Næsten lige ved siden af hvor vi bor, ligger den dejligste jordbær selvpluk. Billig, med store, saftige, søde bær. Og den flinke mand er altid efter mig... Man SKAL spise alle de bær man kan, mens man plukker!!!
Nå, men vi har plukket to dage, Karl og jeg! Der 3,5 kg i fryseren til vinterdage, hvor sommeren synes langt væk.
Og derudover har vi syltet. Min mor har altid syltet meget... Jeg har ikke, før nu. Nøj det er sjovt og nemt. Det kommer jeg til at gøre meget...
Dette er hvad der er kommet ud af dagen i køkkenet:
Helt almindelig jordbærmarmelade -og et glas til min kære storebror RUNE, som bare elsker marmelade, især hjemmelavet.
Og så lige en med vanille...
Et eksperiment, som duftede skønt, og nok skal frem til jul... Jordbær, ingefær, kanel, lidt hindbær og appelsin... Mhh, tror den bliver himmelsk til æbleskiver!
Og endelig grunden til at jeg overhovedet kastede mig over syltningen: denne marmelade med appelsiner og vanilliestænger... Jeg smagte noget lignende i januar, da min skønne kæreste inviterede mig på Hans Bugges kro til fantastisk lækker brunch... Den smagte så sindssygt lækkert, at jeg måtte prøve at lave en magen til... Nu må vi se om det er lykkedes...
I fryseren ligger så disse bær:
Overvejer at forsøge noget med hyldeblomster i morgen...
Har du tips til syltningen? Og hvad har du syltet?
Solhilsner
Stine
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg har lige lavet rabarbergrød, desværre havde jeg ingen fridage mens hyldeblomsterne var der, så da jeg endelig havde tid til plukning, var blomsterne væk. Pyt, så må jeg forsøge mig med hyldebær-saft til efteråret. Om vinteren laver jeg altid citrusmarmelade, når der er sæson for billige citrusser - en stor portion der holder hele året, for det er kun mig selv der spiser den på ostemad :-D
SvarSletsjovt hvordan man pludselig tænker - hey jeg skal da sylte :)
SvarSletHer er der lavet rabarbersaft og rabarbergrød ( næsten som min mormor lavede den. )
Har forsøgt med marmelade sidste år, men et blev for sødt, men har i de mindste skrevet det i opskriften, så hvis jeg prøver i år, bliver det med mindre sukker :)
Prøv med citrongræs, vanille og ingefær.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletMums - og ja sjovt og nemt - det opdagede jeg i går hvor jeg for første gang lavede solbærsyltetøj af høst fra egen have - bestemt ikke sidste gang, og skal helt klart prøve med andre ting også ;)
SvarSletSmil
Jeg lavede selv syltetøj for første gang sidste år og var helt overrasket over, hvor nemt det egentlig var :o)
SvarSletHvis du er til lakrids, så prøv jordbærsyltetøj med anis.