Sider

onsdag den 2. juli 2014

Modeshow... Med mine kjoler!

Når man virkelig elsker noget - f.eks. at sy... så gør man nogen gange noget vildt, for at få lov til at gøre mere af den ting...
Jeg arrangerede et modeshow... med Sputnik Kjoler....

For nogen måneder siden var jeg på kursus i iværksætteri på Viborg Erhvervsråd. Her mødte jeg Betina Trangbæk. Vi talte faktisk ikke i løbet af kurset... Og så åbnede hun den fede butik med design møbler - altså hendes egne!
Hun ville gerne lave nogen anderledes event... og så tænkte jeg at de skønne rammer hun havde lavet i en herskabslejlighed i hjertet af Viborg da var en utrolig ramme for mine kjoler.

Modeshowet løber af stablen i morgen aften - du kan sagtens nå at være med! Det er fra 19-21 i Trangbæk på St. Sct. Mikkelsgade 7 i Viborg - det er gratis og man kan købe Asti...

Så de sidste uger har jeg bare ikke lavet andet end at sy! Jeg syede jo først til marked... og så til modeshow. De sidste dage har jeg syet til mine 5 skønne veninder, der skal gå model. Jeg er så taknemmelig for deres støtte - så de får deres kjoler med hjem! Og de har virkelig valgt nogen skønne kjoler!!

Jeg viser jer kun lidt af dem her - og af forberedelserne. Forhåbentlig har jeg billeder med modeller i på fredag - min lillebror har lovet at tage billeder.

Hvor er det en fed følelse af flow og rarhed - når man får lov at lave det man virkelig elsker!

Det her er kjolen til min veninde Sussie - hun er til helt klassisk
Og her er stoffet til min dejlige veninde Lisbeth - hun kan godt lide skrappe detaljer - neon gul til hende

 Kjolerne fra markedet er naturligvis også med
 Min dejlige svigerinde Malene ønskede sig en let sommerkjole i 50'er snit i dette skønne stof. Hun er så smuk og bærer oven i købet min lillebrors barn - hun bliver en drøm at se på
Og alle kjolerne skulle lægges op og passe til - der var kjoler i hele huset

Der var i går 27 tilmeldte! Det er jeg vældig tilfreds med. Jeg håber 1-2 har lyst til at få en kjole der er deres egen. Og at de sprede rygtet om Sputnik Kjoler.

Og jeg ved at jeg bliver træt på fredag. der er meget spænding i maven. Tænk hvad jeg har sat gang i; 35 mennesker og en masser stoffer og Asti... Der er noget særligt ved at sætte sig selv på spil....

I dag skal de sidste detaljer ordnes - en enkelt kjole skal lægges op, der mangler to knapper på en anden og min egen kjole skal syes. Og den bliver FED!! Den viser jeg nok på fredag, hvor I hellere må forberede jer på billedspam....

God dag til alle jer i blogland
Solhilsner
Stine

6 kommentarer:

  1. Du er så sej og dygtig Stine. Så fedt at du kaster dig ud i sådan et 'hjertebarn-projekt'. Jeg ville så gerne med, men er alene med drengene i morgen aften - så jeg må vente på billeder og sende dig de bedste tanker herfra :-)

    SvarSlet
  2. Hej Stine
    Hold op hvor er det godt gået - sejt med modeshow :-))))
    Glæder mig vildt til at se billeder derfra
    Kh
    Ketty

    SvarSlet
  3. Jeg er fuld af beundring - hvor er det sejt, at du satser på det, du elsker!

    SvarSlet
  4. Imponerende...fedt du prøver det af og satser tid og energi på det :) Jeg håber du får en fantastisk aften :)

    SvarSlet
  5. Hvor er det spændende! Glæder mig til at høre mere.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  6. Du er simpelthen SÅ sej! Og det er super skønne kjoler! Ønsker dig held og lykke med projektet :-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!