Sider

fredag den 4. juli 2014

Modeshow- wow! Jeg gjorde det!!

Jeg har holdt modeshow! Jep - vel har jeg så.
I går mødte 5 skønne modeller - kvinder i mange aldre og alle størrelser og typer op for at vise mine kjole - MINE KJOLER - frem.
Bare det at samle alle de kjoler jeg har syet, var en stor oplevelse! Pift! Hvor var det vildt!

Jeg har arbejdet sammen med Trangbæk, som er en møbel og designbutik i Viborg om arrangementet. Betina som står bag biksen er en skøn dame - og jeg skal nok lave et indlæg om stedet snart. Hvis du kommer forbi Viborg skulle du helt klar tjekke det ud - der er så mange fine ting!!

30 damer var samlet ud over modellerne, og rigtig mange prøvede kjoler og et par stykker købte... FOR FEDT!!!
At se så mange kvinder i mine kjoler. At snakke om kjoler og kjole drømme - at opleve overraskelsen når det gik op for kvinderne at her - hos mig - kunne de selv bestemme! Helt selv - farve, form, længde, detaljer - deres kjoler!!
Og min egen glæde over at se hvordan folk hoppede i kjolerne og fandt stor glæde ved at prøve dem.
Kommentarer som "hvor er den rar" - "hvor føler jeg mig godt tilpas" - "den står på min ønskeseddel" og "sikke nogen farver" er gemt i mit hjerte.
 Jeg er bange for at jeg bare er lidt oppe og køre! Så derfor får I det der taler mere end tusind ord: Billedspam - hvis du ikke gider at dvæle i kjoler og modeller, kan du stoppe her:

































onsdag den 2. juli 2014

Boys Month 2014

Åh, hvor jeg elsker når nogen i blogland tager teten og laver noget ekstraordinært, som mange får glæde af!
Sådan en er Christine. Igen i år laver hun Boys Month. Det er et kæmpe arbejde for hende. Hun samler og deler både kreative ting til og af drenge. Og man kommer ud af juli med hovedet fuld af inspiration og skønne ideer.

Boys month er naturligvis skøn, fordi der findes så mange skønne ting man kan gøre ved pigers tøj, og mange prints og ideer som er lidt mere feminine.
Derfor er ideen med at sætte fokus på alle de skønne ting man kan gøre til drenge bare super god. Og jeg elsker at være med!!

Jeg håber at nå en masse skønne drenge ting. Jeg har masser af ideer. Og den første skal være en superhelte t-shirt... og gerne nogen bukser og shorts...

Følg med i Christines skønne måned - hos frkturkis.blogspot.dk og her på bloggen. Der er så mange fine indlæg. Også hvis du bare kender en lille dreng!

Solhilsner Stine

Modeshow... Med mine kjoler!

Når man virkelig elsker noget - f.eks. at sy... så gør man nogen gange noget vildt, for at få lov til at gøre mere af den ting...
Jeg arrangerede et modeshow... med Sputnik Kjoler....

For nogen måneder siden var jeg på kursus i iværksætteri på Viborg Erhvervsråd. Her mødte jeg Betina Trangbæk. Vi talte faktisk ikke i løbet af kurset... Og så åbnede hun den fede butik med design møbler - altså hendes egne!
Hun ville gerne lave nogen anderledes event... og så tænkte jeg at de skønne rammer hun havde lavet i en herskabslejlighed i hjertet af Viborg da var en utrolig ramme for mine kjoler.

Modeshowet løber af stablen i morgen aften - du kan sagtens nå at være med! Det er fra 19-21 i Trangbæk på St. Sct. Mikkelsgade 7 i Viborg - det er gratis og man kan købe Asti...

Så de sidste uger har jeg bare ikke lavet andet end at sy! Jeg syede jo først til marked... og så til modeshow. De sidste dage har jeg syet til mine 5 skønne veninder, der skal gå model. Jeg er så taknemmelig for deres støtte - så de får deres kjoler med hjem! Og de har virkelig valgt nogen skønne kjoler!!

Jeg viser jer kun lidt af dem her - og af forberedelserne. Forhåbentlig har jeg billeder med modeller i på fredag - min lillebror har lovet at tage billeder.

Hvor er det en fed følelse af flow og rarhed - når man får lov at lave det man virkelig elsker!

Det her er kjolen til min veninde Sussie - hun er til helt klassisk
Og her er stoffet til min dejlige veninde Lisbeth - hun kan godt lide skrappe detaljer - neon gul til hende

 Kjolerne fra markedet er naturligvis også med
 Min dejlige svigerinde Malene ønskede sig en let sommerkjole i 50'er snit i dette skønne stof. Hun er så smuk og bærer oven i købet min lillebrors barn - hun bliver en drøm at se på
Og alle kjolerne skulle lægges op og passe til - der var kjoler i hele huset

Der var i går 27 tilmeldte! Det er jeg vældig tilfreds med. Jeg håber 1-2 har lyst til at få en kjole der er deres egen. Og at de sprede rygtet om Sputnik Kjoler.

Og jeg ved at jeg bliver træt på fredag. der er meget spænding i maven. Tænk hvad jeg har sat gang i; 35 mennesker og en masser stoffer og Asti... Der er noget særligt ved at sætte sig selv på spil....

I dag skal de sidste detaljer ordnes - en enkelt kjole skal lægges op, der mangler to knapper på en anden og min egen kjole skal syes. Og den bliver FED!! Den viser jeg nok på fredag, hvor I hellere må forberede jer på billedspam....

God dag til alle jer i blogland
Solhilsner
Stine

lørdag den 21. juni 2014

KJOLER - KJOLER - KJOLER!!

Den sidste uge har bare stået i KJOLERNES- tegn. For jeg har virkelig produceret! I morgen drager jeg på marked. Det er første gang jeg skal afsted med min kjoler og jeg glæder mig. Jeg skal sælge i Meljgade i Århus (nr 48 c - i baggården - hvis du nu skulle have mulighed og lyst til at komme)

Det med kjoler er gået stærkt. Fra en uskyldig kommentar på IG om hvorvidt jeg skulle sælge kjoler, til rigtig god karma og et flow jeg aldrig har kendt magen til - og den dejligste støtte - og nu skal jeg afsted.
Jeg har lavet et kjole koncept, vor jeg har syet 9 udstillingskjoler i forskellige størrelser. Man kan ikke få en kjole med hjem fra marked i morgen. For det er ikke mine kjoler - det er JERES!!!
Jeg har ikke lyst til at masseproducere. Jeg har lyst til at give kvinder deres tøj tilbage!
MINDRE MODE - MERE KVINDE!
Jeg vil at vi igen skal bestemme hvad vi synes er pænt - i stedet for at lade en mode industri afgøre hvad der er smart i år. Det kan vi faktisk godt selv afgøre.
Og jeg vil opfordre til at man går i det der er rart og som man selv godt kan lide i stedet for at fokuserer på om man har den rigtige alder, om man har "ben til lårkort" om ens mave passer til den slags kjoler osv. Jeg vil tilbage til at kvinder har det på de har lyst til og holder af den krop de er i - UDEN AT SLÅ SIG SELV I HOVEDET HELE TIDEN!!
Og så skal vi selv have lov til at bestemme. Ikke mere: gul er farven i år. For hvis man nu elsker blå, så skal man jo ikke have gul. Så derfor er kjolerne her til inspiration, men når du bestiller en så er det i den farve og med de detaljer du godt kan lide!!! Det er sådan jeg vil have det. Det er Sputnik Kjoler - men som med køkkener er det også DIN - en Anna, Christina eller Stine. Og det glæder jeg mig til!

Og Sputnik Kjoler er første skridt. Der kommer flere og jeg glæder mig. Jeg brænder for det her. Og jeg har nydt at sy hver eneste af de følgende kjoler med netop dette for øje. Jeg håber i kan have lyst til at følge med på facebook (søg på Sputnik kjoler). Jeg ved at I sikkert syr selv, de fleste af jer, der følger med her. Så det er ikke for at få kunder, jeg siger det. Jeg håber I har lyst til at følge med og tage vores kroppe og tøjet tilbage!
Og måske lade jer inspirere og give mig feedback og gode råd også. Og så er der billed spam! Scroll ned hvis du ikke orker at se kjoler i lange baner:


















Nu hænger de på tøjstativet. Jeg har målebånd og snakketøj klar, og jeg glæder mig til at vise mine kjoler frem.
Og så vil jeg jo gerne hører hvad I synes?
Kan I lide kjolerne?
Solhilsner
Stine

fredag den 13. juni 2014

Gul Velour! Jeg har brug for jeres råd.

Jeg har noget med velour. Jeg kan ikke udstå nervøst velour - men den ægte slags: jeg kan ikke få nok. Der er noget skønt 70er'-jeg-vil-have-det-rart-i-mit-tøj over det for mig!!
Længe har jeg haft et stykke velour - i gult (karrygul) til at ligge... Jeg kunne ikke få mig selv til at sætte saksen i det... Men nu! Nu er det både klippet og syet til en kjole til mig selv. Og pyntet med noget af mit dejlige vintage-stof.










Min store dreng Rasmus har en tidlig morgen leget fotograf - uden sat hår og uden make-up. Men kjolen ser vel lige sådan ud...
Men ak - der er sket noget. Jeg ville gerne gøre halsudskæringen lidt større - dybere... og det skulle jeg nok lige have læst lidt mere om: for nu flandre min rib i halsen. Måske skal ribben blot tages af og strammes??


Er der mon nogen af jer dejlige syerske der kan give mig et godt råd: kan det reddes? Og hvad skal jeg gøre?
Træls når det hele tiden "gaber" der lige over bh-stroppen.

Men ellers er jeg glad for kjolen. Jeg er egentlig ikke så vild med det der bælte-agtige... så vil jeg hellere have et rigtigt bælte - men her fungerer det egentlig ok...
Og jeg kan godt lide det dejlige retro-præg i farverne..

Hvad syr du mon lige nu?

Solhilsner
Stine


onsdag den 11. juni 2014

To-Do-Ta-Da ... mon jeg når det??

Juni måned har indtil videre været fyldt med fest.
I fredags holdt vi teenagefest (uden alkohol) for 20 raske unge fra Mattis' 7.klasse og søndag havde vi 52 skønne familie og venner til have fest... Haven er stadig ikke helt ryddet op -
(kan man ane to telte ud af vinduet...?)

men vi havde en skøn dag! To telte fyldte alle terrasser, der var mad og drikke som i en bedre romersk historie og haven var fyldt med børn, latter og sol. Det er bestemt en dag der lever videre i os...


Og naturligvis skal det ikke være en undskyldning! Nænej, men det er det altså! Sådan en fest, hvor man selv laver alt, trækker virkelig nogen kræfter. Lasse og jeg er stadig dødtrætte... Så derfor er jeg ikke kommet igang med Christinas dejlige blog leg to-do-ta-da. Jeg ville gerne og måske når jeg lidt her fra NU af... Altså når jeg få lavet listen. Gad godt gøre noget ved den bunke her:


Og så skal jeg da have syet en masse kjoler... til noget rigtig sjovt... som jeg glæder mig til at dele med jer... og som jeg skal til møde om i morgen...

Så det er egentlig ikke fordi der ikke sker en masse - og fra NU af skal det også nok komme på bloggen.
Jeg kan se flere og flere der skriver om blog død! Det kan vi simpelthen ikke lade ske! Vi må da kæmpe for det skønne fællesskab vi har her. Jeg vil i hvert fald gøre mit! Blogland har givet mig så meget! Og jeg vil gerne både give og have endnu mere! Så til tasterne!

Og så synes jeg vi skal være helt ærlige. Den her blog bliver aldrig fuld af redigerede billeder (fordi jeg ikke ved hvordan man gør) og der vil sikkert også altid være stave- og slå fejl fordi jeg er så utålmodig... Sådan er det! Det bliver der nok ikke ændret på! Men forhåbentlig kommer der masser af skønne ting lavet af skønne stoffer og garner...

Og så skal jeg da have lavet den liste! Christina - jeg er igang!!

Solhilsner
Stine