Sider

fredag den 27. september 2013

Praktik fra Blogland???

Forleden så jeg en anden blogger prøve det her. Det synes jeg var en knald god ide! Man skal bruge alle de netværk man har, siger de kloge... og så må de kloge jo gøre det...

Jeg er, som I ved, sygemeldt - men i bedring. Derfor søger jeg nu en praktikplads, for at få mig helt til bage på jobmarkedet på en god måde.
Jeg er uddannet teolog og skolelærer. Jeg ønsker mig en praktikplads beliggende i området Silkeborg-Viborg-Randers. Helst en praktikplads inden for noget med vejledning, rådgivning, HR o.l. Jeg har 7 års erfaring med vanskelige unge især unge med ADHD, spiseforstyrrelser, anden etnisk baggrund end dansk og vanskelige sociale forhold. Det må gerne være inden for dette område at praktikken er. Jeg vil meget gerne hen et sted hvor de også fremadrettet vil kunne se muligheder for mig - altså på sigt en fast stilling.
Praktikken er gratis for det sted, som tager mig ind, da jeg stadig er på sygedagpenge.
Jeg kan starte straks og regner med at kunne arbejde ca. 20 timer om ugen til at begynde med og så inden for en kortere periode at kunne arbejde mig op til fuld tid.
Jeg håber, der er nogen i bloglad, der kender nogen, der kender nogen??? Jeg vil være så taknemmelig for at komme igang med noget.
Mange Solhilsner
Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!