Sider

fredag den 9. december 2011

Når det bare bliver for meget!

En hel uge!! Har jeg kæmpet og vundet!! Har jeg klaret at bo alene, og ordne unger, og hus og vasketøj og mad ogarbejde og smilet og fundet fine mottoer til at få mig ud af sengen!
Men nu...hvor nogen endelig har budt på huset og det er gået op for mig, hvor hårdt jeg kommer til at sidde i det, når jeg bliver alene...i dag hvor jeg har regnet og spekuleret og bekymret mig hele natten. I dag kan jeg ikke. I dag har jeg brug for en skal. I dag har jeg lyst til at ligge under dynen og lade verden gå væk - til et andet sted uden mig!
I dag græder jeg i smug - og ønsker at min hjertenskære ikke skal forlade mig, men komme tilbage. I dag drømmer jeg om sommer - ikke storm og regn. I dag ønsker jeg at jeg ikke skal møde elever i klassen...i dag vil jeg gerne være usynlig - og have følelserne til at tie stille.
Måske kan jeg ikke alligevel? Jeg føler mig helt tom.
Det går med alt ønskelig tydelighed op for mig at der ikke kommer nogen og redder mig. Jeg er alene....

11 kommentarer:

  1. Føler med dig! Det må være helt vildt hårdt. Håber, der er en ægte skulder (og ikke bare den virtuelle), du kan græde ud hos. Og så kan jeg kun sige: Hold ud og tag én dag ad gangen. Måske bare en enkelt ting ad gangen og forsøg så at glemme det store, skræmmende billede! Først: Hav en time med den ene klasse. Kan du klare det, så tager du det næste bagefter.

    SvarSlet
  2. Åh, Stine - det gør mig rigtig rigtig ondt at læse det her - jeg føler med dig, og det kan lyde som en tom floskel, men du er IKKE alene, selvom din mand er gået og du skal klare alt selv!
    MHT arbejde: når man ikke kan så skal man heller ikke! Giv dig selv lov til at gi slip - nogen andre klarer det!!! Pas på dig selv - og gi lyd hvis jeg kan gøre noget. er spændt på at høre om budet på huset - det lyder som om det ikke var helt højt nok?!? Kram og go weekend fra Lisbeth

    SvarSlet
  3. Sender dig håb, varme tanker og kram...;0)
    KH Iben

    SvarSlet
  4. Åh altså.... Jeg føler virkelig med dig!

    Lige nu raser stormen både inde og ude hos dig - men du KOMMER videre og bliver glad og lykkelig! Tro på det!

    Og du har sgu lov at tude!

    Karmaknus herfra!

    SvarSlet
  5. Åhhhh, hvor jeg dog føler med dig - din stakkel!!!! Det er bestemt ikke nogen sjov situation, du befinder dig i, og derfor skal du også give dig selv lov til at reagere - græde, smide med store sten eller hvad der nu er brug for. Vi kender godt nok kun hinanden gennem bloggen, men hvis du har brug for at læsse af til nogen, så lægger jeg gerne ører/mail til - min mail står på min blog - og den er du mere end velkommen til at benytte dig af....
    Knus og Kram fra Karen

    SvarSlet
  6. Det lyder urimeligt hårdt! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Puha du virker som en sej dame, der kan og skal klare dig igennem det her. Men let er det ikke.
    KH. Viola

    SvarSlet
  7. Gid jeg var hos dig... Det var det første jeg tænkte, da jeg læste det, du har skrevet, og tænk, jeg kender dig ikke engang - sådan "live". Anden tanke var: Jeg har læst det for sent!
    Jeg håber du har det bedre i dag, hvor det er weekend, jeg håber du kan se lidt lys og få slappet lidt af, jeg håber du kan se lyset i små bitte ting. Tænker på dig.

    SvarSlet
  8. Hvor er blogland dog et varmt og trygt land at bo i!! Tak for alle jeres søde tanker! Tænk at man uden nogensinde at have mødt jer, kan have jeres madfølelse og sympati! Det varmer virkelig!! Og hjælper mig mere end I aner i denne tid...TAK!

    SvarSlet
  9. Puha det må være hårdt... jeg føler med dig og håber du har fundet lidt mere styrke:) tænker på dig.
    Kram fra Vicki

    SvarSlet
  10. Åh lille puller. Bliver da helt ked, når jeg læser dette indlæg, men heldigvis ved jeg, at du har det meget bedre nu.
    Stort knus Lotte

    SvarSlet
  11. Tak! Har det heldigvis så meget bedre nu!! Træls dag!

    SvarSlet

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!