Jeg pusler med at starte endnu en blog med kæresten min... hvis den nu kører på min profil her på blogger, kan jeg så få en anden "om mig" end den jeg har her - kan jeg lave en anden gadget? Er der nogen der har erfaringer - jeg kan ikke få den til det, nemlig...
På forhånd tak for hjælpen...
KH
Stine
mandag den 19. januar 2015
fredag den 16. januar 2015
Det der Me-Made-May
Jeg skrev jo forleden at jeg ville deltage i blog-eventet Me-Mad-May. Hvad er nu det, spøger du mon om? Og søde og dygtige Anna med bloggen Laralil spurgte om jeg ikke kunne linke til noget af begivenheden.
Altså jeg ved jo ikke alverden. Det har foregået et par år og for mig at se er det primært amerikanske bloggere der har deltaget. Det skal nu ikke forhindre mig!
Det handler ganske enkelt om at bære så mange hjemmelavede outfits i løbet af Maj som muligt. Nogen når mange, andre få.
Jeg synes det lyder som en skæg udfordring. Jeg går meget i mit hjemmesyede tøj alligevel og regner med at det skal blive endnu mere. Så derfor tænkte jeg at det kunne være skægt at deltage. Jeg ved jo ikke hvem der er med. Men kvinden bag er hende der har denne blog:
So Zo What do you know
Linket fører til sidste års opsamling. Der er ikke annonceret noget endnu, men der er lidt forventning på flere blogs, hvor jeg læser med. Her er nogen af dem der har været med de sidste par år, måske er de med igen?
Tilly and the buttons
Grainline Studios
Lladybird
Jennifer Lauren Vintage
coletterie
Lazy Seamstress
Jeg håber flere af jer kunne have lyst til at lege med - og man må jo forberede sig lidt... ellers har man nok ikke til hele maj... Men jeg tænker at det bliver ganske sjovt og udfordrende at prøve sig selv af og følge andre...
Inspireret?
Stine
Altså jeg ved jo ikke alverden. Det har foregået et par år og for mig at se er det primært amerikanske bloggere der har deltaget. Det skal nu ikke forhindre mig!
Det handler ganske enkelt om at bære så mange hjemmelavede outfits i løbet af Maj som muligt. Nogen når mange, andre få.
Jeg synes det lyder som en skæg udfordring. Jeg går meget i mit hjemmesyede tøj alligevel og regner med at det skal blive endnu mere. Så derfor tænkte jeg at det kunne være skægt at deltage. Jeg ved jo ikke hvem der er med. Men kvinden bag er hende der har denne blog:
So Zo What do you know
Linket fører til sidste års opsamling. Der er ikke annonceret noget endnu, men der er lidt forventning på flere blogs, hvor jeg læser med. Her er nogen af dem der har været med de sidste par år, måske er de med igen?
Tilly and the buttons
Grainline Studios
Lladybird
Jennifer Lauren Vintage
coletterie
Lazy Seamstress
Jeg håber flere af jer kunne have lyst til at lege med - og man må jo forberede sig lidt... ellers har man nok ikke til hele maj... Men jeg tænker at det bliver ganske sjovt og udfordrende at prøve sig selv af og følge andre...
Inspireret?
Stine
torsdag den 15. januar 2015
Det har jeg aldrig prøvet før - det er jeg sikkert god til, noget om skjorter!
Ah, Pippi! Du skulle nu altså snart blive rollemodel igen. Vi har brug for dig.
I lyset af min sidste post om at lave min egen garderobe kommer denne post. Jeg har altid ønsket mig skjorter. Jeg synes det er noget af det fedeste ved siden af sweatre. Og til "den perfekte nederdel", som jo er lige under opsejling, ville det være perfekt., Og når man skal bruge retrostoffer er skjorter også super, fordi den klassiske form for mig gør at noget ret vildt stof kan gå an til hverdag.
Altså, hvorfor har jeg ikke bare købt nogen skjorter?
Fordi jeg ikke kan. Hvis en skjorte skal sidde pænt over barm og hals og ikke trække mellemrummet mellem knapperne vidt åbent, så ligner jeg en beduin i telt om hofterne. Jeg er velsignet med en ret anseelig barm, så det er bare ikke alt der duer - når det kommer fra fabrikker. Derfor er fortsættet om hjemmelavet garderobe også en mulighed for at få beklædningsgenstande som indtil nu kun har været fatamorganaer for mig. Og skjorten er en af dem. Og jeg ved godt at undertøjs butikker som LAce nu laver skjorter til storbarmede - men de er bare ikke min stil: ensfarvede og meget sådan kontor-agtige... Når jeg drømmer om skjorter er det lidt mere sådan McClouds daughters-jeg-bor-på-en-ranche-agtigt. Og smart mere end pænt!
Nå men altså nu har jeg fundet denne skjorte:
I lyset af min sidste post om at lave min egen garderobe kommer denne post. Jeg har altid ønsket mig skjorter. Jeg synes det er noget af det fedeste ved siden af sweatre. Og til "den perfekte nederdel", som jo er lige under opsejling, ville det være perfekt., Og når man skal bruge retrostoffer er skjorter også super, fordi den klassiske form for mig gør at noget ret vildt stof kan gå an til hverdag.
Altså, hvorfor har jeg ikke bare købt nogen skjorter?
Fordi jeg ikke kan. Hvis en skjorte skal sidde pænt over barm og hals og ikke trække mellemrummet mellem knapperne vidt åbent, så ligner jeg en beduin i telt om hofterne. Jeg er velsignet med en ret anseelig barm, så det er bare ikke alt der duer - når det kommer fra fabrikker. Derfor er fortsættet om hjemmelavet garderobe også en mulighed for at få beklædningsgenstande som indtil nu kun har været fatamorganaer for mig. Og skjorten er en af dem. Og jeg ved godt at undertøjs butikker som LAce nu laver skjorter til storbarmede - men de er bare ikke min stil: ensfarvede og meget sådan kontor-agtige... Når jeg drømmer om skjorter er det lidt mere sådan McClouds daughters-jeg-bor-på-en-ranche-agtigt. Og smart mere end pænt!
Nå men altså nu har jeg fundet denne skjorte:
Det er igen Sewaholic der har gjort mønstret. Jeg får altså ikke provision af den pige her! Jeg er bare vild med hendes mønstre. Den her skjorte skal i hvert fald prøve at lave. Skjorter har altid skræmt mig lidt - det må da være svært. Men nu vil jeg prøve.
Det bliver ikke i liberty-stof. Den bølge rider jeg ikke på (mange andre, men det er ikke lige mig). Mon ikke jeg finder noget cool 70'er stof at forsøge mig med...
Hvad drømmer du om at kunne bærer/ købe?
Solhilsner
Stine
tirsdag den 13. januar 2015
Inspiration - tak blogland
For mig byder et nyt år altid på masser af forventning og "det-ønsker-jeg-at-gøre/være/prøve". De fleste ting er ovre inden påske - ellers ville jeg jo være super woman. Men der er nu noget skønt over det der med nye muligheder. Mit nytårsfortsæt i år var "flere genveje".- I ordets bredeste forstand. Jeg vil gerne have flere små oaser af: tid, strik, syning, veninder, nye oplevelser. Så FLERE OMVEJE.
Jeg elsker at læse blogs. Og det er klart en af mine omveje. For mig er blogs vor tids gadekær. Det er her jeg får trøst, hjælp, ideer og inspiration. Nogen af jer i blog-land føler jeg at jeg kender selv om vi aldrig har mødtes. Nogen af jer har jeg mødt og det er blevet rigtig skønt - venskab!
Denne gang har jeg hentet inspiration hos en blogger jeg følger, fordi hendes stil er frisk og kvik og hendes arbejde helt fænomenalt. Det er Lladybird. Og hun laver så meget af hendes tøj selv. Se bare LIGE HER hvor hun (igen) laver sine egne jeans, som er federe end mange jeg har spottet i butikkerne. Hendes blog indlæg er grundige og billederne skønne. Hun selv er en sjov blanding af næsepiercing, blåt hår og klassisk tøj af fantastisk sy-kvalitet.
Hun er virkelig et besøg værd!
Det hun inspirerer mig til er: Jeg gider ikke shoppe. Misforstå mig ikke; jeg netshopper efter stof i stor stil!! Og efter skæge detaljer og efter loppefund. Men jeg gider ikke længere trave en by igennem en hel dag på shopping. Jeg bliver stresset og sur over asen og masen. Jeg finder sjældent noget jeg kan lide og jeg kommer til at hade mig selv mere og mere fordi jeg ikke kan passe almindelige størrelser i det tøj jeg rent faktisk kan lide. Det sidder simpelthen ikke godt nok - og jeg kan ikke lave næste model anderledes fordi det er købt. Jeg er kort sagt blevet kræsen og gammel. Og det har jeg det helt fint med!
Når Lladybird kan sy sit eget tøj - selv jeans; så kan jeg også. Jeg gider simpelthen ikke ase mig igennem byen for at blive klædt på! Jeg laver derfor et lille løfte, eller et manifest: i 2015 gider jeg ikke købe nyt tøj. Jeg vil gerne købe strømpebukser, undertøj og strømper, for det gider jeg ikke lave selv, men resten må komme fra genbrug eller mine hænder. Så er det sagt! Jeg gider ikke mere!
Og vent nu bare når jeg finder ud af jeg må eje en læder nederdel i ægte læder om ganske få måneder... så bliver det sjovt at læse med på bloggen! Men det her mit forsæt! Rent tøjmæssigt. Og man kan sige at det er en fin omvej.
Følg med i en kæmpe DIY - lav din egen garderobe... Jeg har faktisk også en bagtanke med det. På mange amerikanske krea-blogs kører der i maj en blog-event der hedder me-made-May. I hele Maj måned prøver bloggere så vidt de kan at have hjemmelavede outfits på. Jeg har lavet noget tilsvarende på instagram: flere uger sidste år var jeg i hjemmesyede outfits en hel uge af gangen. Men det river lidt i mig for at deltage i denne event... Så nu må jeg igang. Der er naturligvis en del i skabet, men jeg har netop ryddet op i stoflageret og tænker at det er på tide at bruge nogen af mine skønne retrostoffer til lækker beklædning. De skal da ikke bare ligge der... Så afsted med mig..
Er der mon nogen der har læst med hertil uden billeder? Godt klaret og tak. Som I kan se så har jeg virkelig planer for dette år rent kreamæssigt. Og jeg kan mærke at det giver mig energi.
Er der nogen der er med på me-made-May? Sjovest hvis vi kan følge hinanden!
Solhilsner
Stine
Jeg elsker at læse blogs. Og det er klart en af mine omveje. For mig er blogs vor tids gadekær. Det er her jeg får trøst, hjælp, ideer og inspiration. Nogen af jer i blog-land føler jeg at jeg kender selv om vi aldrig har mødtes. Nogen af jer har jeg mødt og det er blevet rigtig skønt - venskab!
Denne gang har jeg hentet inspiration hos en blogger jeg følger, fordi hendes stil er frisk og kvik og hendes arbejde helt fænomenalt. Det er Lladybird. Og hun laver så meget af hendes tøj selv. Se bare LIGE HER hvor hun (igen) laver sine egne jeans, som er federe end mange jeg har spottet i butikkerne. Hendes blog indlæg er grundige og billederne skønne. Hun selv er en sjov blanding af næsepiercing, blåt hår og klassisk tøj af fantastisk sy-kvalitet.
Hun er virkelig et besøg værd!
Det hun inspirerer mig til er: Jeg gider ikke shoppe. Misforstå mig ikke; jeg netshopper efter stof i stor stil!! Og efter skæge detaljer og efter loppefund. Men jeg gider ikke længere trave en by igennem en hel dag på shopping. Jeg bliver stresset og sur over asen og masen. Jeg finder sjældent noget jeg kan lide og jeg kommer til at hade mig selv mere og mere fordi jeg ikke kan passe almindelige størrelser i det tøj jeg rent faktisk kan lide. Det sidder simpelthen ikke godt nok - og jeg kan ikke lave næste model anderledes fordi det er købt. Jeg er kort sagt blevet kræsen og gammel. Og det har jeg det helt fint med!
Når Lladybird kan sy sit eget tøj - selv jeans; så kan jeg også. Jeg gider simpelthen ikke ase mig igennem byen for at blive klædt på! Jeg laver derfor et lille løfte, eller et manifest: i 2015 gider jeg ikke købe nyt tøj. Jeg vil gerne købe strømpebukser, undertøj og strømper, for det gider jeg ikke lave selv, men resten må komme fra genbrug eller mine hænder. Så er det sagt! Jeg gider ikke mere!
Og vent nu bare når jeg finder ud af jeg må eje en læder nederdel i ægte læder om ganske få måneder... så bliver det sjovt at læse med på bloggen! Men det her mit forsæt! Rent tøjmæssigt. Og man kan sige at det er en fin omvej.
Følg med i en kæmpe DIY - lav din egen garderobe... Jeg har faktisk også en bagtanke med det. På mange amerikanske krea-blogs kører der i maj en blog-event der hedder me-made-May. I hele Maj måned prøver bloggere så vidt de kan at have hjemmelavede outfits på. Jeg har lavet noget tilsvarende på instagram: flere uger sidste år var jeg i hjemmesyede outfits en hel uge af gangen. Men det river lidt i mig for at deltage i denne event... Så nu må jeg igang. Der er naturligvis en del i skabet, men jeg har netop ryddet op i stoflageret og tænker at det er på tide at bruge nogen af mine skønne retrostoffer til lækker beklædning. De skal da ikke bare ligge der... Så afsted med mig..
Er der mon nogen der har læst med hertil uden billeder? Godt klaret og tak. Som I kan se så har jeg virkelig planer for dette år rent kreamæssigt. Og jeg kan mærke at det giver mig energi.
Er der nogen der er med på me-made-May? Sjovest hvis vi kan følge hinanden!
Solhilsner
Stine
mandag den 12. januar 2015
Jagten på den perfekte nederdel - en ny omgang
Ja, altså jeg leder stadig. Jeg elsker at gå i nederdel - sådan da. Jeg elsker tanken om at gå i nederdel. Jeg har mange skønne billeder af hvordan det vil se ud når jeg gå i nederdel og jeg syr faktisk rigtig mange nederdele - men jeg er ikke tilfreds.
Efterhånden er jeg nået frem til at det også kommer an på mit humør. Så nu søger jer perfekte nederdele i flertal. Og foreløbig har jeg to som jeg er rigtig glad for. Den ene er den i dette indlæg - der skal lidt tilretning til næste gang - jeg er naturligvis ikke helt tilfreds, det er vel derfor jeg syr... Men den er tæt på. Jeg kommer til at bruge den en masse, tror jeg!
Nederdelen er lavet af en rest rødt stof, som jeg har arvet. Det er ikke stof, jeg selv ville hav købt. Det er måske viskose - kunststof i hvert fald og det minder om din mormors kjole (ikke min for hun var en fløjls-pige) men om en mormors. Arvet stof er en luksus der for mig gør at man kan forsøge noget uden at det koster en bondegård.
Det er en nederdel med en del vidde. Jeg ønsker mig jo i sidste ende sådan en nederdel som min mor havde på i 70'erne (eller jeg tror hun gik i overalls - men nogen havde garanteret sådan en på) . Den enelige model skal være i det skønneste lilla fløjl købt til formålet for efterhånden nogen år siden, da jagten gik igang. At min vægt ryger op og ned for tiden gør ikke jagten nemmere. Men med godt job og depression pakket fint væk 8og så ikke et ord mere om sygdom nu!) skulle et mindre vægttab være inden for rækkevidde.
Nederdelen er syet efter dette mønster. Jeg er vild med Sewaholics mønstre og stil, som virker let og ligetil. Mønstret hedder Hollyburn Skirt og jeg kan se på nettet at mange er faldet for det. Det var nemt at sy - gode syvejledninger - selv om det foregik på engelsk.
Det er virkelig dejligt at mønstret nu kan fåes i PDF, men ellers kan man købe det ved Happy Stiches så man undgår porto helt fra Canada.
Nederdelen er feminin og praktisk med de skjulte lommer. Jeg tror nu jeg er mere til påsattelommer, fordi det har lidt mere retro-feel for mig. Men de her er ganske nydelige og ikke svære at sy.
Det bliver ikke den sidste, selv om jeg tror min næste skal være lidt anderledes. Jeg vil prøve at undgå syningen midt for. Jeg ved at det er en vanskelig manøvre fordi det ændre på trådretningen, men jeg giver det alligevel et forsøg. og så vil jeg gerne prøve at sy den i kraftigere stof, fordi den for mig gerne må stå lidt mere.
Jagten fortsætter. Målet er stadig en nederdel som man kan sætte bælte i (der er stropper i mønstret her - det bliver næste gang), med lommer, vidde og retro-følelse som passer til læderstøvler a'la duckfeet.
Here I come!
Solhilsner
Stine
Efterhånden er jeg nået frem til at det også kommer an på mit humør. Så nu søger jer perfekte nederdele i flertal. Og foreløbig har jeg to som jeg er rigtig glad for. Den ene er den i dette indlæg - der skal lidt tilretning til næste gang - jeg er naturligvis ikke helt tilfreds, det er vel derfor jeg syr... Men den er tæt på. Jeg kommer til at bruge den en masse, tror jeg!
Nederdelen er lavet af en rest rødt stof, som jeg har arvet. Det er ikke stof, jeg selv ville hav købt. Det er måske viskose - kunststof i hvert fald og det minder om din mormors kjole (ikke min for hun var en fløjls-pige) men om en mormors. Arvet stof er en luksus der for mig gør at man kan forsøge noget uden at det koster en bondegård.
Det er virkelig dejligt at mønstret nu kan fåes i PDF, men ellers kan man købe det ved Happy Stiches så man undgår porto helt fra Canada.
Det bliver ikke den sidste, selv om jeg tror min næste skal være lidt anderledes. Jeg vil prøve at undgå syningen midt for. Jeg ved at det er en vanskelig manøvre fordi det ændre på trådretningen, men jeg giver det alligevel et forsøg. og så vil jeg gerne prøve at sy den i kraftigere stof, fordi den for mig gerne må stå lidt mere.
Jagten fortsætter. Målet er stadig en nederdel som man kan sætte bælte i (der er stropper i mønstret her - det bliver næste gang), med lommer, vidde og retro-følelse som passer til læderstøvler a'la duckfeet.
Here I come!
Solhilsner
Stine
fredag den 2. januar 2015
Nå - nyt år, nye tanker!
Det er jo sådan ved nytår, at man ikke kan lade være med at kigge tilbage og overveje fremtiden og den slags...
For mig har mange af de tanker drejet sig om hvad der skulle ske med denne blog. Jeg har været lige ved at lukke og slukke, fordi bloggen har ændret sig og jeg ikke helt synes det var det jeg godt kunne tænke mig.
I stedet har jeg bestemt at sadle om. Jeg går tilbage til rødderne. Da jeg startede denne blog, var den tænkt som mig egen dagbog over mine kreationer. Det var aldrig meningen at den skulle handle om hele mit liv eller om sygdom os sådan. Og jeg tænker at den skal tilbage til den. Det føles lidt som om den blev forurenet af alt det andet.
Når man skriver meget personligt, kan manglende respons føles personligt (og tak til jer der gav mig respons!!!). Derfor, og helt i tråd med mit nytårsforsæt forøvrigt, så arbejder jeg nu med hvad der er for mig. Jeg øver mig på ikke at gøre alting til en begyndende forretning eller noget professionelt.
Strikkelas ændre altså lidt karakter, håber jeg. Jeg vil gerne tilbage til at vise de kreative ting jeg laver og meget gerne lave flere DIY's og generelt fortælle om hvordan jeg syr og strikker og hvilke tanker jeg gør mig i den forbindelse.
Jeg håber I vil med tilbage til kreativiteten. Og jeg siger tak fordi I var med til omvejen hertil.
Jeg pusler også med at lave en blog til noget af alt det andet jeg går og pusler med... I skal nok få et heads up, hvis det bliver virkelighed.
Og godt nytår. Jeg kom godt ind i det i gode venners lag, med mine unger under eget tag.
Jeg håber året her på bloggen bringer:
* masser af lækkert drenge tøj i str. ca 5 år til Karl
* Babytøj til min labre niece Gry
* Fede kjoler til mig selv
* Jagten på den perfekte nederdel kører stadig... måske i år lykkes det.
Og så håber jeg at jeg skal forsøge mig med bukser og bluser og måske skjorter hvis jeg bliver modig...
Måske skulle man give den blog her en face-lift, bare sådan for at markerer den nye start??
Håber du er klar til et nyt år, og måske til at læse med herinde??
Solhilsner
Stine
onsdag den 5. november 2014
Storm og så pause
Sikke et indlæg sidst! Det er forøvrigt slettet! Det var alt for hårdt - skrevet i desperation.
Alle sygdomstegn blæste rundt i kroppen og jeg følte mig alene og bange.
Men vigtigst: Jeg handlede! Jeg gjorde noget andet! Jeg valgte at jeg faktisk nok bare ikke var det rette sted. Det var jo faktisk ikke meningen at jeg skulle have det skidt.
Og så søgte jeg andet arbejde - og fik det.
Jeg har 3. dag i dag. Og selv om jeg er død træt, så føles det rigtig godt!
Vigtigst for mig selv er at jeg handlede. Jeg tog mig selv alvorligt og jeg sætte mig selv først. Jeg må indse at det vigtigste for mig fra nu af og nok resten af mit liv, er min mavefornemmelse. Det burde være logik for burhøns - men det er det altså ikke! Vi burde alle tage følelsen alvorlig når den melder sig med fuld styrke - eller faktisk helst lidt før. Det der jeg lærte som barn : at man lige måtte se om det ikke blev bedre, at det ikke kunne være godt hele tiden : Det er jeg altså færdig med.
Jeg ved godt at det ind i mellem er hårdt. At jeg bliver træt. At der er dage hvor arbejde ikke står højest på ønskeseddelen. Men den grundlæggende fornemmelse af dit arbejde, af dit liv: den skal være god. Hvis du hver dag tænker: Det her vil jeg ikke. Jeg hader mit liv. Så SKAL du ændre det. Og du skal ALDRIG være ked af det over et job. Der er flere. Og job skal altså også være en god del af livet.
Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv - fordi jeg åbenbart har lært dette. Og fordi jeg et sted i min ked-ad-det-desperation fandt mod og styrke til at handle.
Så nu venter tilvænnings dage. Hvor-er-kaffe-maskinen-hvordan-printer-jeg-dage.
Og jeg føler mig klar.
Og godt modtaget.
Og tusind tak for alle søde ord og støtte!
Solhilsner
Stine
Alle sygdomstegn blæste rundt i kroppen og jeg følte mig alene og bange.
Men vigtigst: Jeg handlede! Jeg gjorde noget andet! Jeg valgte at jeg faktisk nok bare ikke var det rette sted. Det var jo faktisk ikke meningen at jeg skulle have det skidt.
Og så søgte jeg andet arbejde - og fik det.
Jeg har 3. dag i dag. Og selv om jeg er død træt, så føles det rigtig godt!
Vigtigst for mig selv er at jeg handlede. Jeg tog mig selv alvorligt og jeg sætte mig selv først. Jeg må indse at det vigtigste for mig fra nu af og nok resten af mit liv, er min mavefornemmelse. Det burde være logik for burhøns - men det er det altså ikke! Vi burde alle tage følelsen alvorlig når den melder sig med fuld styrke - eller faktisk helst lidt før. Det der jeg lærte som barn : at man lige måtte se om det ikke blev bedre, at det ikke kunne være godt hele tiden : Det er jeg altså færdig med.
Jeg ved godt at det ind i mellem er hårdt. At jeg bliver træt. At der er dage hvor arbejde ikke står højest på ønskeseddelen. Men den grundlæggende fornemmelse af dit arbejde, af dit liv: den skal være god. Hvis du hver dag tænker: Det her vil jeg ikke. Jeg hader mit liv. Så SKAL du ændre det. Og du skal ALDRIG være ked af det over et job. Der er flere. Og job skal altså også være en god del af livet.
Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv - fordi jeg åbenbart har lært dette. Og fordi jeg et sted i min ked-ad-det-desperation fandt mod og styrke til at handle.
Så nu venter tilvænnings dage. Hvor-er-kaffe-maskinen-hvordan-printer-jeg-dage.
Og jeg føler mig klar.
Og godt modtaget.
Og tusind tak for alle søde ord og støtte!
Solhilsner
Stine
Abonner på:
Opslag (Atom)