Dagens futter er ikke fra min hånd. De var en barselsgave til Karl. De er strikket af et af de tre medlemmer fra min aller første strikkeklub, som var placeret i min gamle opgang i Århus. Her boede vi en 3-4 strikkeglade piger... nogen gange mere glade for chokolade end for at strikke... Nå, men da jeg fik Karl, kom søde Nina med disse futter... Det er størrelse baby, og jeg har ladet mig inspirere til futter til smuksak af dem, dem må I se når de er færdige...
Futterne er filtede og dejlig bløde til baby. Jeg vil også strikke dem lidt større og med gummi under sålen. Jeg er ikke så pjattet med de grønne strittejavertusser på toppen... tror jeg hellere ville lege med knapper, bjælder eller noget andet... men jeg har brugt futterne meget...
God aften i Blogland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!